Af - 06/09-14 13:49; Opdateret: 06/09-14 14:28

5-årig glemt af pædagog: Fundet i bus efter flere timer5-årig glemt af pædagog: Fundet i bus efter flere timer

Femårige Mickas blev for to uger siden glemt af en pædagog i en bus. Forældrene måtte selv finde drengen.

storybild

ARKIVFOTO: (Busserne på billedet har intet med den aktuelle historie at gøre) (Billede: Polfoto)

Mickas fra Odense fik sig en slem forskrækkelse, da han for to uger siden blev glemt i en bus af en børnehavepædagog. Det skriver tv2.dk.

Drengen er stadig mærket af oplevelsen, og det samme er forældrene, som selv måtte ud for at finde drengen på busholdepladsen, hvor han var blevet efterladt.

- Det var forfærdeligt. Der holdt måske 100 busser, og vi anede ikke, hvilken en han var i. Vi løb fra den ene bus til den anden, og først til sidst så vi hans ansigt i bagruden på en af busserne. Han var helt panisk og opløst af gråd, fortæller Mickas mor, Jeanet Hansen, til tv2.dk.

Faldt i søvn og glemt
Mickas blev glemt den 25. august, da han med sine kammerater skulle hjem til Børnecenteret Solgården i Skibhuskvarteret i Odense. Han faldt i søvn og blev glemt, da de andre børn blev sat af på centeret. En af pædagogerne kørte bussen til holdepladsen, parkerede og låste den.

Da Mickas far, Søren Gram Vilhelmsen, ville hente sin søn, vidste pædagogerne ikke, hvor drengen var, og den nyhed måtte han ringe og fortælle sin kone.

Forældrene fik at vide, at han muligvis var på busholdepladsen, som ligger et kvarters kørsel fra børnehaven. Her fandt de en meget forskrækket dreng.

- Han var rystende bange og klyngede sig til os. Han var tydeligt mærket af den voldsomme oplevelse. Han har været utryg ved at køre bil lige siden, skal først ud og skal hele tide have at vide, at vi nok skal tage ham med, når vi går.

Ikke første gang
Ifølge pædagogen, som glemte Mickas, er det ikke første gang, et barn er blevet glemt. Det fortalte hun selv, da hun besøgte familien om aftenen.

Parret forsøgte at få indblik i de papirer, som blev skrevet om episoden, men det måtte de ikke ikke få for børnehaven. Dernæst forsøgte de at få pædagogen fritaget fra at komme med på turene, fordi Mickas var utryg ved busturen. Det kunne driftslederen ikke garantere.

Ifølge forældrene var det først, da medierne begyndte at følge sagen, at pædagogen blev fritaget fra turene. Som konsekvens af episoden og uenighederne med Børnecenteret Solgården, har parret nu flyttet Mickas og hans lillebror til en anden børnehave.

Ina Rise Ahrensberg, børn- og ungechef i Odense Kommunes Region Nord, siger til TV 2:

- Det er en meget, meget ulykkelig sag, som ikke må ske. Vi har nogle sikkerhedsprocedurer, hvor vi tæller børnene og den er simpelthen ikke blevet fulgt.

LÆS OGSÅ: Teenager sad fast i gynge i tre timer - Skåret fri af brandmænd

LÆS OGSÅ: Her får 13-årig kræftramt sit livs største drøm opfyldt

LÆS OGSÅ: Efterlysning: 12-årige Moses er stukket af

LÆS OGSÅ: Dødssyg lille dreng bortført: Nu er han blevet fundet i Sydspanien

LÆS OGSÅ: Dreng går på skinnerne: Dræbt af S-tog

LÆS OGSÅ: 5-årig dødssyg dreng savnet: Batteri til livsvigtigt udstyr løber snart tør

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Premier League-stjerne jublede over...
bt.dk
Blev enkemand som 38-årig: Nu er...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
Landsholdslegende om Laudrups...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx