Af Ritzau - 05/12-16 11:29; Opdateret: 05/12-16 12:02

DF til Thyra Frank: Ældreministeren har et stort ansvarDF til Thyra Frank: Ældreministeren har et stort ansvar

Thyra Frank (LA) må sikre, at kommunerne løser opgaven med ældrepleje ordentligt, mener DF's formand.

storybild

Thyra Frank (LA) blev til manges overraskelse udnævnt som ny ældreminister i den nye trekløverregering. (Billede: Scanpix/Thomas Lekfeldt)

Ældreminister Thyra Frank (LA) er kommet under beskydning fra begyndelsen i sit nye job.

Mandag benytter også DF's formand, Kristian Thulesen Dahl, åbningsdebatten i Folketinget efter den nye trekløverregerings tiltrædelse til at komme med en opsang til den nye minister.

Fra Folketingets talerstol henvender Kristian Thulesen Dahl sig direkte til Thyra Frank. Det sker, efter især TV2 i længere tid har bragt historier om kritisable forhold i ældreplejen.

- Når vi har en ældreminister, har ministeren et stort ansvar. Også i forhold til at sikre, at de kommuner, der ikke gør det godt, kommer til at gøre det godt, siger Kristian Thulesen Dahl.

Bemærkningen falder efter et interview med TV2 søndag, hvor ældreministeren understreger, at det er op til de kommuner, der gør det dårligt, selv at reagere på problemerne.

- Vi har en aftale i finansloven om, at der skal sikres værdige forhold i vores ældreomsorg. Kommunerne har jo gladeligt sagt ja til at få pengene fra staten, og der følger så nogle pligter og bindinger med.

- Deri ligger der også, at ældreministeren skal gå ud til kommunerne og sige, at I skal have styr på tingene. Og har I ikke det, så kommer vi efter jer, siger Kristian Thulesen Dahl direkte henvendt til Thyra Frank.

Søndag aften skabte interviewet med ældreministeren stor debat.

Blandt andet skrev Socialdemokratiets ældreordfører, Astrid Krag, en længere opdatering på Facebook.

Her kritiserede hun blandt andet statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for at udnævne en ældreminister, når regeringen ifølge Krag ikke vil løfte ældreplejen.

Det fik Liberal Alliances leder, udenrigsminister Anders Samuelsen, til at gå ud i et helhjertet forsvar for Thyra Frank.

- Først slesker du for hende for at få en selfie - hvorefter du falder hende i ryggen og bevidst fordrejer, hvad hun sagde, når sandheden er, at hun følger de regler, du selv har stemt igennem. Hvor dobbeltmoralsk og manipulerende er det lige af dig, spørger han i opslaget.

Opslaget er senere blevet slettet fra udenrigsministerens profil. Det fremgår dog stadig af et kommentarspor til Astrid Krags opslag.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lille barns svar i skoleopgave går...
bt.dk
Dømt igen: Her er sandheden om Heidis...
bt.dk
Mand druknede under badetur - ven...
bt.dk
Uheldig kameramand måtte syes efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx