Af - 13/06-13 22:30; Opdateret: 14/06-13 07:43

Bødskov: Derfor skjulte vi 100 brande for jerBødskov: Derfor skjulte vi 100 brande for jer

De mange påsatte brande i Albertslund blev holdt hemmelige for offentligheden af hensyn til borgenes tryghed, siger Justitsministeren. Ekspert forstår ikke logikken

storybild

(Billede: Polfoto/Kenneth Meyer)

Politiet hemmeligholdt mere end 100 påsatte brande for borgerne i Albertslund. Og det gjorde de af hensyn til borgernes tryghed, fortæller Justitsminister Morten Bødskov i et svar til Retsudvalget.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Borgerne skal have så meget at vide som muligt

Spørgsmålet gik på de mange brande, som i løbet af det seneste halve år er blevet skjult fra de døgnrapporter, som borgere har adgang til.

Helt overordnet forklarer ministeren i sit svar, at formålet med døgnrapporterne er at skabe tryghed blandt borgerne og forebygge og opklare forbrydelser gennem årvågne borgere.

LÆS OGSÅ: Åh nej - nu igen: Voldsom brand i Albertslund

Samtidig forklarer han, at i den konkrete sag har man taget hensyn til borgerne i lokalområdet ved at undlade at fortælle om mere end 100 af de knap 150 brande, der har fundet sted.

Og det overrasker retsordfører Peter Skaarup (DF), der har stillet Justitsministeren spørgsmålet:

»Jeg havde regnet med, at der var en misforståelse i omløb. Man tager jo netop slet ikke hensyn til borgerne, når man ikke fortæller hvilke lovovertrædelser, der foregår i deres lokalområde,« siger han og fortsætter:

»Og så står det mig også uklart, hvordan borgerne kan være årvågne og på den måde hjælpe med opklaringen, når de ikke bliver informeret om, hvad de skal holde øje med. Der kan meget sjældent være nogle opklaringsmæssige grunde til at holde tæt, men det er der jo slet ikke i det her tilfælde.«

Peter Skaarup vil derfor tage politiets praksis op i retsudvalget, så Justitsminister Morten Bødskov 'bliver tvunget til reelt at forholde sig til det her'.

Morten Bødskov har ikke ønsket at uddybe hans svar til metroxpress.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx