Af Christian Hansen - 27/02-18 22:46

Konfirmationer i fare: 370 præster kan være på vej i strejkeKonfirmationer i fare: 370 præster kan være på vej i strejke

Hvis der kommer strejke eller lockout, så er der ingen blå mandag.

storybild

Konfirmationer risikerer at blive aflyst på grund af den ulmende storkonflikt. Arkivfoto (Billede: Jens Nørgaard Larsen)

Den ulmende storkonflikt kan få betydning for forårets konfirmationer, og hvis du således står over for at skulle bekræfte din dåb, eller du har en søn eller datter, der skal, så bør du håbe på, at din sognepræst er tjenestemandsansat, skriver Fyens.dk

Tirsdag rykkede en storkonflikt nærmere, da forhandlinger mellem de ansattes fagforbund og Danske Regioner brød sammen. Det sker efter, at forhandlingerne for de statslige og de kommunalt ansatte også er brudt sammen.

Og da omkring 370 præster i den danske folkekirke er overenskomstansatte, så kan en kommende strejke eller lockout således komme til at ramme forårets konfirmander.

28. februar er der deadline for varsling af enten lockout, hvor arbejdsgiverne sender de ansatte hjem, eller strejke hvor lønmodtagerne nedlægger arbejdet. Og ender det med strejke, vil det betyde, at knap 71.000 offentligt ansatte bliver udtaget til at strejke allerede fra den 1. april.

Ifølge Per Bucholdt Andreasen, der er sognepræst og formand for Præsteforeningen, som organiserer landets godt 2000 aktive præster, kan en storkonflikt ende med at betyde aflysninger af kirkelige handlinger.

»Det er stadig spekulativt, men ja, det kan få konsekvenser for sådan noget som konfirmationer og bryllupper,« siger han til Fyens.dk.

Det er ikke kun præsternes arbejde, der kan blive sat ud af kraft i tilfælde af konflikt. Gravere, kordegne og organister, der alle er overenskomstansatte kirkefuntionærer, risikerer også at skulle inddrages i konflikten, og dermed kan flere tusinde kirkeansatte blive ramt af enten strejke eller lockout.

LÆS OGSÅ: Forhandlinger brudt sammen: Storkonflikt nærmer sig - sådan kan du blive ramt

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Pølsebrød tilbagekaldes - risiko for...
bt.dk
'Diva'-Rikke afslører: Det skete der...
bt.dk
Lastbilchauffør død efter fald
bt.dk
Esben Lunde åbner op for at indhegne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx