Af - 13/07-16 16:25

Bandlyst fra biblioteket: Mand så porno hver dag i fire årBandlyst fra biblioteket: Mand så porno hver dag i fire år

En mand har fået karantæne fra et dansk bibliotek, fordi han har set ekstremt meget porno.

storybild

En mand har fået et års forbud mod at bruge computerne på Sydhavnens Bibliotek, fordi man mener, det er 'uacceptabelt', at han bruger dem til at se porno på. (Billede: Arkivfoto/Scanpix/Iris)

Kunne du finde på at se porno i bussen? På arbejdet? Eller måske på biblioteket? De fleste vil nok svare nej - porno er noget, der hører til derhjemme. Og helst med gardinerne godt trukket for.

Men det er ikke alle, der har det sådan. I hvert fald har en mand fra København nu fået forbud mod at bruge bibliotekets computere, fordi han hver dag igennem fire år har brugt dem til netop at se porno på.

LÆS OGSÅ: Vildt: Danskerne søger mere efter Pokémon Go end porno på Google

Det beretter Radio24syv i morgenprogrammet Nyhedstrekanten, hvor man har fået agtindsigt i sagen gennem Kultur- og Fritidsforvaltningens sekretariat under Københavns Kommune.

Den bizarre sag tager udgangspunkt i Sydhavnens Bibliotek, hvor den pågældende mand - som er blevet anonymiseret - har ‘hærget’ på trods af, at han adskillige gange har fået advarsler både af ansatte og besøgende.

Af afgørelsen fremgår det, at manden har slukket for pornoen, når han er blevet bedt om det - ‘men ikke uden brok og telefonopringninger til biblioteket, hvor han argumenterer for sin ret til at se porno – også selvom der er børn omkring’, som det ifølge BT lyder.

LÆS OGSÅ: Genialt site: Nu kan du se porno med god samvittighed

Manden mener, det er hans ret at se porno på de offentlige computere. Ifølge afgørelsen argumenterer han for, at de børn, der måtte få øje på hans porno ‘har bedre af at se på noget smukt end på for eksempel voldelige film’.

Det vil man imidlertid ikke høre tale om på biblioteket, som i afgørelsen kalder det ‘uacceptabelt’, at manden ‘ser porno på biblioteket’. Han har derfor fået forbud mod at bruge computerne i et år, selv om karantæner normalt ikke er noget, Københavns biblioteker udsteder.

LÆS OGSÅ: Forskere: Det sker der, hvis du ser porno mere end to gange om ugen

- Vi vil nødigt bortvise folk, der ved et uheld eller en enkelt gang er kommet til at se porno. Men vi stiller heller ikke computere til rådighed med det formål, at folk skal sidde og se pornografi, siger Jakob Heide Petersen, chef for Københavns Hovedbibliotek og Biblioteksfaglig Afdeling ved kommunen, til BT.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx