Af Philip Bidstrup - 12/06-17 04:00

Tekniske og talsikre unge bliver en mangelvareTekniske og talsikre unge bliver en mangelvare

I 2025 vil der mangle op mod 16.000 ingeniør- og teknisk uddannede i Danmark, viser en ny undersøgelse.

storybild

Modelfoto (Billede: Scanpix/Shutterstock)

Tekniske job kommer til at mangle ejermænd, hvis flere unge ikke springer på den naturvidenskabelige uddannelsesretning.

Det viser en undersøgelse, Danske Regioner har fået foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Næstformand i Danske Regioner, Stephanie Lose, peger på, at der er behov for, at flere tager går den vej, hvis Danmark skal bevare velfærd og beskæftigelse.
»Det bliver et problem i forhold til vores muligheder for at skabe vækst i virksomhederne, og det er jo helt afgørende, at vi kan det,« fortæller hun.

Danmarks Vækstråd har tidligere anbefalet, at en såkaldt teknologipagt bliver indgået i Danmark efter hollandsk forbillede. En aftale, hvor en bred kreds af organisationer forpligter sig på at arbejde for flere tekniske og naturvidenskabelige unge.

Regeringens skolepenge kan holde unge på kontanthjælp
Regeringens skolepenge kan holde unge på kontanthjælp

»Vi skal samle parterne om at arbejde sammen om at rykke ved det,« siger Stephanie Lose og forklarer, at man også kan tænke mere lokalt, hvor for eksempel virksomheder på Fyn er langt fremme, når der tales om robotteknologi.
Her er man positiv over for sådan en opgave, men er allerede selv i gang med at gøre noget aktivt for at vende de negative tendenser.

»Vi har taget initiativ til at samle uddannelserne på Fyn, der arbejder i den her retning. Vi arbejder sammen med dem, fordi det er en opgave, der skal løses i fællesskab. Vi vil gerne være med til at præge uddannelserne og samarbejde om projekter,« forklarer Mikkel Christoffersen, der er business manager hos Odense Robotics.

Også Rune Larsen, der er co-ceo i Blue Ocean Robotics, ser gerne, at flere unge får øjnene op for de mange muligheder:

»Vi har generelt svært ved at få danske uddannede, så vi søger også arbejdskraft fra udlandet. Vi vil gerne kunne få den arbejdskraft, vi har brug for, men det er ikke udelukkende muligt herhjemme,« siger han.

Nu vil Danske Regioner tage del i kampen. 60 millioner kroner bliver placeret i en pulje, der skal understøtte projekter, talentlinjer og en bedre vidensdeling blandt uddannelsesinstitutionerne.

Unge skyder mere med spredehagl i studievalg
Unge skyder mere med spredehagl i studievalg

7 ting, gymnasierne kan gøre

Ledelsen på gymnasierne skal prioritere området.


Dygtige og inspirerende undervisere på gymnasierne.


Adgang til den nyeste teknologi i undervisningen.


Undervisning med større fokus på, hvordan teorierne kan bruges i virkeligheden.


Samarbejde med videregående uddannelser i området.


Det kan være i form af besøg på universiteterne, lån af undervisningslokaler eller universitetsansatte, der underviser på gymnasier.

Samarbejde med tech-virksomheder. Det kan eksempelvis være omkring projektforløb.


Deltagelse i konkurrencer og talentprogrammer som Akademiet for Talentfulde Unge.
Regering og kommuner vil lave ny uddannelse til skoleledere
Regering og kommuner vil lave ny uddannelse til skoleledere

Kilde: Danske Regioner

LÆS OGSÅ: Politielev snød til etikeksamen på Politiskolen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx