Af - 20/01-17 15:52

DR taget i fusk med tv-dokumentarDR taget i fusk med tv-dokumentar

Nært familiemedlem til hovedpersonen i DR-dokumentaren 'Må man slå en tyv' blev udeladt i central rekonstruktion. Samtidig holdt DR det hemmeligt, at hovedpersonen tidligere er dømt for vold, og at det nære familiemedlem fik skærpet sin straf, fordi han i en anden sag, havde uddelt knytnæveslag.

storybild

DR-dokumentaren 'Må man slå en tyv' tilbageholdt afgørende oplysninger for seerne. (Billede: DR Dokumentar)

Hvad sker der i DR?

Spørgsmålet trænger sig på, efter BT har afsløret, at tv-dokumentaren 'Må man slå en tyv' holder betydelige oplysninger tilbage for seerne. Tv-dokumentaren rejser et vigtigt spørgsmål: Hvor går grænsen mellem lovligt nødværge og ulovlig selvtægt, når man pludselig står ansigt til ansigt med en indbrudstyv?

TV-dokumentaren er bygget op omkring butiksejer Mikael Søgaard fra Auning, der fik otte måneders ubetinget fængsel for vold, fordi han satte efter to formodede indbrudstyve - et kæreste par - der brød ind i hans butik.

Efterlyser uheldig familie: Indbrudstyv stjal fra tandfeen
Efterlyser uheldig familie: Indbrudstyv stjal fra tandfeen

Mikael Søgaard indhentede de formodede tyve og bevæbnet med et baseballbat, ender han i en konfrontation med dem, hvor han tildeler både manden og kvinden slag - kvinden fik skader i hovedet.

Mikael Søgaard giver i dokumentaren udtryk for, at det er forkert, at det er ham og ikke de formodede tyve, der bliver straffet. DR fortæller imidlertid ikke seerne, at grunden til,at Mikael Søgaards dom er forholdsvis hård er, at han tdligere er dømt for vold.

I dag kan BT så også afsløre, at rekonstruktionen af forløbet, hvor Mikael Søgaard sætter efter de formodede tyve, udelader helt afgørende oplysninger.

I rekonstruktionen er der kun tre personer. Mikael Søgaard og de to tyve.

I virkeligheden var der en fjerde person med. Et nært familiemedlem til Mikael Søgaard satte nemlig sammen med Mikael Søgaard efter de formodede tyve.

Betjent skyder og sårer formodet indbrudstyv i Nordjylland
Betjent skyder og sårer formodet indbrudstyv i Nordjylland

Det nære familiemedlem fik en dom på fire måneders betinget fængsel for det voldelige overfald på de formodede tyve. Han fik skærpet sin straf, fordi byretten samme dag fældede dom over ham i en anden sag, hvor han tildelte en mand knytnæveslag.

DR's dokumentarchef, Steen Jensen, siger til BT, at det nære familiemedlem blev udeladt af rekonstruktionen på grund af hans unge alder. Steen Jensen erkender imidlertid, at det er problematisk, at seerne præsenteres for et ufuldstændigt billede.

Partier vil forebygge indbrud med krav om sikring af døre
Partier vil forebygge indbrud med krav om sikring af døre

- Vi burde nok have set på, om der var en mulighed, hvor vi både kunne have beskyttelseshensyn, men samtidig fortalt, at familiemedlemmet var med og blev dømt, siger han og tilføjer:

- Jeg ville gerne have haft oplysningen om familiemedlemmet ind i programmet.

DR har efter BT's afsløring tilføjet oplysningen om, at Mikael Søgaard tidligere er dømt for vold til dokumentaren.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx