Af Ritzau - 16/12-16 07:30

Præst sætter familien i fokus ved dræbt betjents bisættelsePræst sætter familien i fokus ved dræbt betjents bisættelse

Når Jesper Jul bisættes fredag, vil præsten ikke fremhæve, at den skuddræbte politimand døde i tjenesten.

storybild

Den skuddræbte betjent Jesper Jul skal bisættes fredag fra Roskilde Domkirke. (Billede: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen)

Mange forventes at møde op for at sige farvel til den skuddræbte politiassistent, Jesper Jul, der fredag får en statsbegravelse fra Roskilde Domkirke.

For præsten, der skal stå for bisættelsen, kommer den store opmærksomhed ikke til at spille en rolle under ceremonien.

I stedet skal bisættelsen handle om de efterladte.

- Jeg vil fokusere på, at der sidder en familie, der som ved så mange andre bisættelser er fuldstændig knust, siger præsten, der ikke ønsker at blive nævnt ved navn.

Den 43-årige betjent blev 6. december ramt af skudt i hovedet udenfor politistationen i Albertslund. Dagen efter blev han erklæret død.

Han efterlader sig ifølge BT to børn.

Jesper Juls bisættelse vil dog ikke blive brugt til at fremhæve, at han døde i tjenesten, fortæller præsten.

- Det har man gjort i så mange sammenhænge andetsteds, siger han.

- For mig er det familiens afsked, og der er mange venner og bekendte, der kommer med.

Derfor ser han det ikke som sin opgave at forholde sig til, hvad drabet på politiassistenten betyder for landet. Den opgave ligger hos det officielle Danmark.

Han mener overordnet, at formålet med en bisættelse er at give de efterladte mulighed for at tage afsked med deres kære.

- Det skal være så meget som muligt, hvad familien ønsker. Det er dem, der skal sige farvel, mener han.

- Så for mig er det primært at se, hvad det er, familien gerne vil, og så skabe en ramme om et farvel.

Staten kommer til at stå for bisættelsen, som finder sted fredag eftermiddag under private former.

Politiet forventer et stort følge og sørger for at afspærre området omkring domkirken.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

16-årig kastede ét stykke fyrværkeri:...
bt.dk
Nadia Shilas advokat om dommen: Vi er...
bt.dk
Kvinde død efter fald fra vindue
bt.dk
Per undrer sig: Mor har været død i 9...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx