Af Ritzau - 03/03-17 16:15

R og SF afviser Sass-forslag: Politikeres pension bør væres ensR og SF afviser Sass-forslag: Politikeres pension bør væres ens

Hverken R eller SF støtter op om S-forslag, der vil lade politikerne selv bestemme løn- og pensionsforhold.

storybild

Hverken R eller SF støtter op om Socialdemokratiets forslag, der vil lade politikerne selv bestemme løn- og pensionsforhold. Arkivfoto af finans- og skatteordfører Martin Lidegaard (R). (Billede: Scanpix/Lafur Steinar Gestsson)

Hverken De Radikale eller SF har tænkt sig at lade politikerne selv regulere løn- og pensionsforhold.

Forslaget, der bliver behandlet i folketingssalen i løbet af de kommende uger, kommer fra Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen.

Hensigten er at gøre det muligt for politikere selv at nedsætte deres egne løn- og pensionsforhold.

Men forslaget får ikke støtte fra De Radikale, oplyser finans- og skatteordfører Martin Lidegaard.

- Vi mener, at vi skal fastsætte ens regler for alle politikere, og at de arbejdsvilkår, vi skal have, i så vidt omfang som muligt skal være sammenlignelige med de vilkår, som alle andre mennesker har, siger han.

Martin Lidegaard opfatter forslaget som et drilleforslag.

I debatten om politikeres løn- og pensionsforhold har især Enhedslisten og Dansk Folkeparti kritiseret, at lønnen og pensionen på Christiansborg ligger for langt fra den almene borgers, lyder det fra Lidegaard.

I forslaget står der følgende:

- Hermed befries medlemmer for den byrde, det er at skulle pålægges at hæve vederlag, som man synes er for højt.

Socialdemokratiet har fået nok af kritikken om politikernes vilkår, mener Lidegaard.

- Jeg kan godt forstå, at S er trætte af, at især EL og DF hele tiden puster til politikerleden.

- Og jeg synes, at partierne til tider omgås sandheden, når de siger, at vi nu får nogle helt andre pensionsregler end resten af befolkningen, siger han.

Martin Lidegaard oplyser, at De Radikale hverken stemmer for eller imod.

Forslaget møder meget modstand hos gruppeformanden i SF, Jacob Mark, der kalder det en undvigelsesmanøvre.

- Det her handler ikke om, at jeg er utilfreds med min løn og min pension. Det handler om, at jeg er utilfreds med alle de pensionsvilkår, der gælder for politikerne, fordi vilkårene er så uretfærdige.

- Det er da hyklerisk, at det kun er de partier, der har lyst, der skal have de samme vilkår som resten af befolkningen, siger han om forslaget.

Enhedslisten kommenterer endnu ikke forslaget. Der bliver først taget endeligt stilling til det på et gruppemøde i uge 11, oplyser erhvervsordfører Pelle Dragsted.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx