29/01-18 09:14

Natascha begyndte at komme i frikirke: Efter tre måneder kunne hendes mor mærke, at den var helt gal Natascha begyndte at komme i frikirke: Efter tre måneder kunne hendes mor mærke, at den var helt gal

 

storybild

I dag begynder retssagen mod en 31-årig mand, der i flere år var præst i frikirken Byens Kirke i Silkeborg.

Han er anklaget for sexovergreb mod otte unge fra menigheden, men inden sagen begyndte at rulle for alvor i 2016, var han det altoverskyggende centrum i frikirken.

Også for Natascha Valentin, der begyndte at komme i kirken i 2009, da hun gik i 9. klasse. Hun har efter eget udsagn ikke ikke selv været udsat for seksuelle overgreb, men fortæller at hun var offer for frikirkepræstens manipulation.

Det skriver DR Østjylland.

Hun begyndte at komme i kirken i 2009, da hun gik i 9. klasse.

- Første gang jeg kom dér, tænkte jeg bare, at wow det er vildt det her. Det var mega spændende. Derefter blev det hurtigt til, at hvad han sagde oppe på scenen, troede jeg på, for jeg kunne virkelig mærke det helt ind i min sjæl.

- Han fyldte et rum, når han var i det, og de mennesker, der var i det, fortæller hun til DR Østjylland.

Den 31-årige mand var præst i en frikirke, som hans far stod for. Sønnen blev især kendt for at lede en ungdomsklub i kirken, hvor også Natascha Valentin deltog.

- Det fyldte alt. Jeg var i kirken alle ugens dage og helst hele dagen og natten, hvis jeg kunne få lov. Det var det, mit liv centrerede sig om. Alt andet kom i anden række. Jeg boede jo hjemme, men jeg tilbragte mere tid derinde. Jeg sov hos dem fra kirken eller overnattede i kirken, hvis det var nødvendigt, siger hun.Det nye liv med frikirken betød, at Natascha Valentin pludselig tog afstand fra sin mor. Tidligere havde de ellers et meget tæt forhold.

- Min mor har gennem hele mit liv været min bedste ven, men i tiden i kirken var hun bare et irritationsmoment, der stod i vejen for mig og mit liv.

Hendes mor Bente Kjærskov kunne efter bare tre måneder mærke, at datteren var forandret.

- Hun holdt op med at give mig knus og fortælle mig ting, og der vidste jeg godt, at den var helt gal, fortæller hun til DR Østjylland.

For datteren var det nu angiveligt en ung præst i frikirken, der bestemte alt.

Derfor besøgte Bente Kjærskov selv frikirken for at få den karismatiske unge præst at se.

- Alle var forelskede i ham, og alle så op til ham som en eller anden lille mini-gud, siger hun.

Natascha Valentin ville ikke fortælle sin mor om, hvad der foregik, og ifølge hende testede præsten hendes og de andre unges loyalitet.

- Der var denne her leg, hvor to blev overhældt med tændvæske, og så blev vi delt op i to hold, hvor vi skulle give hinanden udfordringer, og hvis holdets repræsentant ikke gjorde det, der blev sagt, ville præsten sætte ild til dem.

- Det var sådan noget som at slikke hinanden under tæerne, i armhulerne eller spytte i hinandens mund. Sådan nogle ulækre, grænseoverskridende ting, siger Natascha Valentin.

Først i 2012, da hun var midt i 2.G, blev det for meget, og da et andet tidligere medlem af menigheden fortalte hende om, at han havde været udsat for seksuelle krænkelser, søgte hun hjælp hos sin mor.

- Jeg sagde til min mor, at jeg tror, jeg er medlem af en sekt, og så begyndte jeg bare at græde, fortæller hun.

En dag, hendes mor havde ventet på længe.

- Jeg tænkte bare, at yes, hun er tilbage. Det var simpelthen det bedste, siger Bente Kjærskov.

Sammen gik de til politiet og Silkeborg Kommune, men tavsheden både blandt de unge og de voksne i menigheden var så total, at det ikke lykkedes at rejse sag mod præsten.

Der gik næsten fire år, helt frem til 2016, før tavsheden blev brudt af så mange fra menigheden, at politiet kunne komme til bunds i sagen.

Natascha Valentin er glad for, at sagen omsider når i retten.

- Nu har det her stået på i rigtig lang tid, og selvom jeg føler, jeg er kommet videre, kan jeg godt mærke, at det er en ting, jeg gerne vil få en afslutning på, siger hun til DR Østjylland.

Retssagen mod den 31-årige frikirkepræst starter på mandag. Hans forsvarer ønsker ikke at oplyse, hvordan han stiller sig til anklagerne om sexovergreb.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet bekræfter: Vi har ham! Her...
bt.dk
Milliardæren Yvonne Seier...
bt.dk
Venner gennem 30 år: Eddie Skoller...
bt.dk
Kyllinge-gigant tvunget til...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx