24/07-17 07:39; Opdateret: 24/07-17 09:07

Politisk flertal vil fortsat fyre op i brændeovnenePolitisk flertal vil fortsat fyre op i brændeovnene

Selv om brændeovne udleder miljøskadelige partikler, afviser partier at forbyde danskerne at fyre op.

storybild

København. Hverken Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre har planer om at forbyde brændeovne i de danske hjem.

- Jeg er klar over, at der er nogle af de gamle brændeovne, der har en stor partikelforurening. Men jeg vil ikke forbyde dem, siger Dansk Folkepartis miljøordfører, Pia Adelsteen.

- Så skal vi også forbyde, at spejderne laver lejrbål. Nej, det vil jeg simpelthen ikke.

Erling Bonnesen, miljøordfører for Venstre, siger til Berlingske, at partiet heller ikke har tænkt sig at forbyde røg fra brændeovne.

- Vi ser med tilfredshed på, at brændeovnsproducenterne fortsat videreudvikler mere moderne og miljøvenlige brændeovne, siger han.

Også Christian Rabjerg Madsen, som er miljøordfører for Socialdemokratiet, afviser, at man skal springe direkte til et forbud.

- Jeg håber, at vi kan finde en pragmatisk løsning, hvor vi får udskiftet nogle af de gamle og meget forurenende brændeovne. Og at vi samtidig får forsket i filterteknologi, så man kan fyre i sin brændeovn uden at forurene, siger han.

Undersøgelser viser ifølge Berlinske, at den samlede brændefyring står for omtrent 65 procent af den samlede udledning af skadelige partikler i Danmark. Alligevel står der omkring 750.000 brændeovne i de danske stuer.

Både Dansk Folkeparti og Venstre melder sig klar til at genindføre den skrotningsordning, som udløb sidste år.

Ordningen betød, at danskerne blev tilbudt en præmie 2000 kroner for at skrotte en brændeovn fra 1990 eller før.

Socialdemokratiet vil også gerne tilbyde brændeovnsejerne en økonomisk præmie, hvis de skifter til en nyere og mindre forurenende ovn.

Selv de miljøvenlige brændeovne udleder dog 20 gange flere skadelige partikler end en gammel dieselbil uden partikelfilter.

- Det ville være et voldsomt indgreb i folks personlige frihed at forbyde brændeovne. Der er mange, som har glæde af dem, siger Christian Rabjerg Madsen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Wozniacki klar til ny Grand...
bt.dk
Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Haveredskab skyld i brand - i dag er...
bt.dk
Liverpool-stjerne blev scannet sent i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx