Af - 25/05-14 18:28; Opdateret: 25/05-14 18:39

Messerschmidt dukkede op ved det forkerte valgstedMesserschmidt dukkede op ved det forkerte valgsted

Morten Messerschmidt havde ikke nærstuderet sit valgkort, da han skulle i stemmeboksen.

storybild

(Billede: Polfoto)

Morten Messerschmidt (DF), der er spået til at blive europaparlamentsvalgets helt store sejrherre, havde ikke helt styr på detaljerne, da han søndag skulle sætte sine krydser.

Ifølge BT og Politiken dukkede politikeren op ved valgstedet på Gentofte Rådhus, selv om der på hans valgkort stod, at han skulle stemme ved valgstedet i Ordruphallen.

Derfor måtte spidskandidaten vende om i døren og køre videre til Ordruphallen et par kilometer fra rådhuset i Gentofte

Morten Messerschmidt forklarer ifølge Politiken, at han plejer at brevstemme på rådhuset, og derfor havde han denne gang ikke spekuleret nærmere over, hvor han skulle møde frem for at stemme.

I Ordruphallen er der i øvrigt 4475 andre, der er stemmeberettigede til europaparlamentsvalget. Blandt andre Venstres Morten Løkkegaard.

Messerschmidt blev ved det forrige europaparlamentsvalg stemmetopscorer med 284.500 personlige stemmer.

Meningsmålingerne op mod søndagens valg tyder på, at Dansk Folkeparti står til en stor fremgang, som endda kan ende med at gøre DF til det største danske parti i EU-sammenhæng.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx