14/02-18 08:50

Prins Henrik var tæt på Røde Kors i 49 årPrins Henrik var tæt på Røde Kors i 49 år

I 49 år var prins Henrik rådgiver og en stor hjælp for Dansk Røde Kors, siger generalsekretær Anders Ladekarl.

storybild

Efter prins Henriks død lægges der blomster ved Fredensborg Slot i Nordsjælland. Prins Henrik var i 49 år en skattet kommitteret i Røde Kors i Danmark, oplyser generalsekretær Anders Ladekarl. Scanpix/Liselotte Sabroe

København. Dansk Røde Kors har mistet en kær ven og støtte i prins Henrik, som var kommitteret i 49 år i organisationen. Her hjalp han især med forholdet til erhvervslivet.

Det siger generalsekretær Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors.

- I den tid har han stået i spidsen for vores relationer til erhvervslivet i Danmark. Han har siddet i vores bestyrelse og besøgt projekter ude i verden, siger Anders Ladekarl.

- Han har altid stået til rådighed, når frivillige skulle åbne en butik eller en institution. Han har været en inspiration for rigtig mange frivillige. Han har deltaget ved vore årsmøder.

Prins Henrik repræsenterede Røde Kors ved konferencer i Filippinerne og Geneve. Desuden har han besøgt organisationens projekter i Europa, Afrika og Asien.

18. juni 2001 blev prins Henrik protektor for Røde Kors Danmark. Dermed var han landsforeningen Røde Kors Danmarks beskytter.

- Det har været en inspiration, når en travl mand fra kongehuset har brugt så meget af sin tid på at sætte pris på det frivillige arbejde, som Røde Kors laver i Danmark og ude i verden, siger Anders Ladekarl.

Prins Henrik var som diplomat med en opvækst i Frankrig og Indokina velforberedt på at hjælpe Røde Kors internationalt, mener generalsekretæren.

- Det har været til gavn for os, når han har besøgt vore projekter rundt om i verden, at han kunne kommunikere med høj og lav, siger Anders Ladekarl.

- Han kunne give en påskyndelse til mange i Røde Kors ved sit kongelige besøg.

Spørgsmål: Havde prins Henrik folkelig forståelse?

- Jeg har tilbragt mange timer med prins Henrik. Og jeg har oplevet ham som særdeles folkelig. Han tog sig altid god tid på vore delegeretmøder. Han blev til frokost og sad og snakkede med folk, siger Anders Ladekarl.

- Der var bestemt ikke noget hovskisnovski ved ham.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bankfolk deler dramatisk foto efter...
bt.dk
Tv-kokken Jamie Oliver i knæ: Derfor...
bt.dk
Guld-darlings ’hidsige’ kæreste i...
bt.dk
Dansk provinsby har fået sin første...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx