Af - 13/09-13 10:51; Opdateret: 13/09-13 11:48

Motorcyklist bragede ind i død hestMotorcyklist bragede ind i død hest

En motorcyklist kørte ind i en død hest, efter dyret forinden var blevet ramt af en bilist

storybild

(Billede: Polfoto/Arkivbillede)

Efter en 35-årig bilist var kørt ind i en løbsk hest, som døde på stedet, bragede en motorcyklist ind i det døde dyr på vejen.

Det skriver sn.dk.

Episoden skete sent onsdag aften, da politiet endnu ikke havde fået afspærret Næstved Landevej, hvor den oprindelige ulykke var sket.

Omkring klokken 22 kom en 35-årig mand kørende i sin bil, da et par heste lige pludselig løb ud på vejen.

LÆS OGSÅ: Person fastklemt i bil: kørte ind i hest

Derfor kunne han ikke undgå at ramme den ene med bilen.

Manden måtte klippes ud af bilen, men skulle ikke have lidt alvorlige skader.

Efterfølgende kom en mandlig motorcyklist ifølge vidner kørende lige ind i det døde dyr på vejen.

- Der var mindre skader på motorcyklen, mens han selv ikke kom noget til - han væltede for eksempel ikke. Men han var noget rystet, hvad man vel godt kan forstå, siger et vidne til sn.dk.

Politiet, som på det tidspunkt endnu ikke var ankommet til ulykkesstedet, kan ikke bekræfte oplysningen om motorcyklisten.

Til gengæld kan de oplyse, at den anden hest heldigvis slap for at blive ramt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx