Af - 10/01-17 21:14

DMI advarer: Onsdagens storm kan blive til snestormDMI advarer: Onsdagens storm kan blive til snestorm

Flere steder i landet bliver ramt af kuling eller storm, og bornholmerne kan forvente snestorm.

Bildstrecke im Grossformat »

I galleriet kan du se billeder fra stormen Urds rasen for to uger siden.

Det uvejr, som rammer Danmark onsdag, bliver endnu værre end hidtil antaget.

Det oplyser DMI i en række nye varsler.

Tidligere oplyste meteorologerne, at der var tale om en hård kuling, som visse steder kunne udvikle vindstød af stormstyrke.

Kraftigt blæsevejr kan lukke trafikken over broerne
Kraftigt blæsevejr kan lukke trafikken over broerne

Tirsdag aften er varslet opgraderet til, at den jyske vestkyst med en vis sikkerhed vil opleve vindstød af stormstyrke, og at der er risiko for det samme flere andre steder i landet, blandt andet i København, Nordsjælland, Sydøstsjælland, Djursland og Nordjylland.

Oven i det vil bornholmerne sandsynligvis opleve årets første snestorm, i form af en 'frisk vind til kuling 10-15 m/s fra syd og samtidigt snefald - tidvis over 10 cm sne på 6 timer og sammenlagt 5-10 cm i varslingsperioden.'


'Snestorm medfører hurtig lukning af udsatte veje pga. fygning og dannelse af snedriver, nedsat sigt, risiko for standsning af kollektiv trafik, skriver DMI på sin hjemmeside.

Der varsles på Bornholm, Djursland og den jyske vestkyst om vindstød på op til 28 m/s, hvilket er stormstyrke.

På Sjælland varsles vindstød på op til 25 m/s.

Kraftigt blæsevejr nærmer sig Danmark
Kraftigt blæsevejr nærmer sig Danmark

Vindstød af stormstyrke medfører at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik, oplyser DMI på sin hjemmeside.

- Det er et lidt hidsigt frontsystem, der skal passere landet, sagde vagthavende meteorolog Mogens Rønnebæk, DMI, tidligere tirsdag til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Her blev der målt de værste vindstød

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx