Af - 06/05-14 08:03; Opdateret: 06/05-14 09:59

GGGI-chef sprængte budget uden om bestyrelsenGGGI-chef sprængte budget uden om bestyrelsen

Bestyrelsen i Lars Løkke Rasmussens klimaorganisation blev aldrig inddraget i sagen om nye, dyre kontorer i London.

storybild

GGGI's daværende chef skrev under på dyr husleje uden mandat. (Billede: Polfoto)

Klimaorganisationen GGGI har fået kritik af sin beslutning om at leje nye lokaler, der ifølge Radio24syv fordoblede huslejen til i omegnen af 30.000 dollars om måneden, til sit London-kontor. Nu viser det sig, at beslutningen aldrig var forbi GGGI's bestyrelse.

I stedet blev beslutningen om at sprænge huslejebudgettet truffet af organisationens daværende generaldirektør, australske Howard Bamsey. Og det møder kritik fra Udenrigsministeriet, der har orienteret Rigsrevisionen om sagen:

- Udenrigsministeriet finder, at GGGI burde have konsulteret GGGI's bestyrelse i forbindelse med indgåelse af et sådan nyt lejemål, da størrelsen på budgettet for London-kontoret tidligere har været genstand for drøftelse i bestyrelsen, oplyser Udenrigsministeriet til metroxpress.

Bestyrelsesmedlem: Løkke kendte til datters GGGI-flybillet
Bestyrelsesmedlem: Løkke kendte til datters GGGI-flybillet

Den manglende inddragelse af bestyrelsen vækker vrede hos Enhedslistens Christian Juhl:

- Det understreger jo, at GGGI er sådan et sted, hvor man bare tager beslutninger hver for sig. Det er uacceptabelt, at det kører på den måde, siger han.

Løkkes klimafond ansætter folk uden at vide det
Løkkes klimafond ansætter folk uden at vide det

Sagen er blot den seneste om rod i økonomien i GGGI, som klimaorganisationens danske formand, Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen, ellers har forsøgt at rydde op i. Men de gentagne problemer viser, at det ikke er lykkedes, mener professor i udviklingsøkonomi Christian Bjørnskov fra Århus Universitet:

- Det er en organisation med fornuftige regler, men som ikke overholder de regler, siger han.

SF vil ikke smide flere penge efter omstridt klimaorganisation
SF vil ikke smide flere penge efter omstridt klimaorganisation

Han undrer sig således over, at budgetoverskridelsen finder sted, selvom GGGI har ledt efter nye kontorlokaler i London siden 2013 og dermed kendte til behovet, da budgettet blev vedtaget af bestyrelsen i december 2013.

- Det burde være overvejelser, man for længst havde gjort sig. Problemet er, at deres budgetlægning er klassisk adfærd for den her type af internationale organisationer. De føler sig typisk temmelig sikre på, at pengene nok skal komme, siger Christian Bjørnskov.

Rapport: Tvivl om Løkkes løn-oprydning i GGGI
Rapport: Tvivl om Løkkes løn-oprydning i GGGI

Ifølge Udenrigsministeriet kan det ”ikke udelukkes, at dette (den nye lejeaftale, red.) vil kunne føre til budgetoverskridelser”. GGGI vil dog forsøge at finde pengene andre steder på London-kontoret budget. Men det mildner ikke Christian Juhl:

- Der skal leveres noget for pengene, og så hjælper det jo ikke, at de bruger pengene på husleje, siger Christian Juhl.

Lars Løkke pressede GGGI-budget igennem trods protester
Lars Løkke pressede GGGI-budget igennem trods protester

Han vil derfor tage sagen op med udviklingsminister Mogens Jensen (S) i Udenrigsudvalget i denne uge. Howard Bamsey forlod posten som generaldirektør i GGGI i februar 2014. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udviklingsminister Mogens Jensen.

EL: Ny oplysning bekræfter billede af kaotisk GGGI
EL: Ny oplysning bekræfter billede af kaotisk GGGI

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx