Af - 08/07-14 16:10; Opdateret: 08/07-14 16:39

Passager omkommet i fly på vej til DanmarkPassager omkommet i fly på vej til Danmark

En person er omkommet på et fly for få timer siden, der var på vej mod Danmark.

storybild

(Billede: Google Maps)

En passager i et Norwegian-fly, der havde kurs mod Kastrup Lufthavn, er i dag omkommet efter et hjertestop.

Det oplyser pressechef Johan Bisgaard til metroxpress.

Flyet var på vej fra Nice, men måtte ved 13-tiden nødlande i Frankfurt, da personen ombord pludseligt fik det meget dårligt.

- Jeg må desværre ikke sige noget om personens køn eller nationalitet - sagen er overgået til politiet i Frankfurt, siger Johan Bisgaard.

- Kaptajnen vurderede, at det var klogest at nødlande, men personen døde ombord, oplyser han.


Ved du noget om sagen? Så kontakt os her

Flyet er fortsat i Frankfurt, og det er op til politiet, hvornår passagererne kan flyve hjem.

- Passagerne er ude af flyet nu og befinder sig i lufthavnen, hvor de får noget mad, siger Johan Bisgaard.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx