Af Andreas Karker - 24/01-18 21:51

Ali blev truet under Støjberg-besøg: 'De siger, de smadrer os'Ali blev truet under Støjberg-besøg: 'De siger, de smadrer os'

Mens udlændingeminister Inger Støjberg (V) står ude på gaden på Ruten i ghettobydelen Tingbjerg og snakker med journalister, bliver Ali Parnian igen truet af ukendte gerningsmænd.

storybild

Tirsdag d. 23.01.2017 besøgte Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) bagerforretningen KAJ i Tingbjerg. Besøget kom i kølvandet på flere angreb mod bagerforretningen, der senest resulterede, at fem maskerede mænd smadrede butikkens inventar. Her er det ejeren Ali Parnian (midten) sammen med sin far (th). (Billede: Asger Ladefoged)

Mens udlændingeminister Inger Støjberg (V) står ude på gaden på Ruten i ghettobydelen Tingbjerg og snakker med journalister, bliver Ali Parnian igen truet af ukendte gerningsmænd.

»Vi er nødt til at gå snart. De siger, de smadrer os når vi kommer ud,« siger en af hans venner.

»Det er rigtigt, vi er blevet truet nu. Det er ikke pr. telefon. Der er nogen her, der har sagt det videre til nogen,« siger Ali Parnian tydeligt nervøs til BT.

Før denne samtale har den unge bageriindehaver haft en ophidset meningsudveksling med sin far på farsi, midt i bagerbutikken, der stadig er præget af det voldsomme hærværk, den var udsat for lørdag aften.

Her strormede fem maskerede unge mænd ind i Alis butik med baseballbat og jernstænger, og smadrede inventar og vinduer. Angiveligt krævede de 100.000 kr. i beskyttelsespenge, som Ali nægtede at betale. Ali Parnian går hvileløst rundt i glasskårene på gulvet, der knaser under hans sko. Det synlige bevis på en bristet drøm..

»Jeg kommer aldrig tilbage hertil. Det er slut med Tingbjerg,« siger han lavmælt, og afviser at forklare, hvad skænderiet med faren går ud på.

Han bor selv i København SV, og siger, at han ikke anede, at Tingbjerg var et belastet ghetto-område med bander og kriminalitet, da han investerede i at starte et bageri.

»Jeg valgte dette område, fordi der var andre iranere her. Jeg opdagede først at der var problemer her, da jeg havde åbnet bageriet,«  siger han.

I går besluttede udllændingeminister Inger Støjberg at besøge Ali og få en snak med ham, ligesom hun sidste år gjorde med Mucki Bar på Nørrebro, der blev udsat for trusler og hærværk. Og fordi hun skrev det på Facebook, mødte omkring 20 journalister - inklusive flere kamerahold fra DR - op for at forevige begivenheden. Kombinationen af Støjberg, Tingbjerg og en 19-årig iværksætter af iransk  afstamning er en stærk presse-cocktail.

»Skete det lige pludseligt?« spørger Inger Støjberg.

»Ja, der kom en mand direkte til os og ville have penge af os, men jeg accepterede det ikke,« siger Ali Parnian.

»Jeg har stor respekt for at du gik til politiet. Det er sådan, det skal være i Danmark,« siger Inger Støjberg.

Han viser ministeren rundt i bageriet og ude på butiksstrøget, mens fem-seks kamerahold følger enhver bevægelse intenst. En gruppe unge mænd følger med i sceneriet på afstand, mens fire PET-vagter og 10-15 uniformerede politifolk følger ministeren og medierne med et vågent blik.

En veninde, der har ageret tolk for Ali Parnian bliver antastet af nogle af de unge.

»Hvorfor skal du snakke for os? Du ved ikke en skid om Tingbjerg,« siger en af dem.

»Jeg prøver at hjælpe jer,« siger tolken Sohila Ghiasvand, der mødte Ali Parnian på et asylcenter, da han kom til Danmark for ca. to år siden.

»Du ved ikke en skid,« gentager fyren i hættetrøjen lettere truende. Men politiets massive tilstedeværelse lægger en dæmper på gemytterne.

De Konservatives politiske ordfører Mette Ablldgaard startede en indsamling til fordel for Ali, og den nåede på kort tid op på 320.000 kr., som han vil bruge til at åbne en ny forretning et andet sted.

»Jeg er så taknemmelig overfor hvert eneste af de mennesker, der har doneret penge. Jeg ville ønske, at jeg kunne betale dem tilbage. Hvis jeg tjener mange penge, vil jeg gøre det, eller selv donere til nogen, der mangler penge. Jeg har aldrig turdet håbe på, jeg kunne få så meget hjælp. Det har ændret mit liv,« siger Ali Parnian.

Om hærværket siger han:

»Jeg er flygtet pga. vold og trusler, og nu sker sådan noget her. Jeg har aldrig troet, den slags kan ske i Danmark.

Inger Støjberg siger:

»Det her et eksempel på en direkte modkultur til det danske system. Vi kommer snart med et udspil til, hvordan vi vil sætte ind overfor parallelsamfund. I årevis har jverken røde eller blå regeringer været i tand til at løse problemerne med parallelsamfund. Vi har ikke turdet tage fat om nældens rod, og det bliver vi nødt til.«

»Jeg håber, Ali står fast og åbner et nyt bageri. Og jeg ved godt, det er nemt at sige fra bagsædet af en ministerbil. Men integration kan ikke løses fra det offentlige. Det påhviler den enkelte at lære sproget og tage Damark til sig. Det er politiet, der skal bestemme her, og vi har strammet lovgivningen i den nye bandepakke. Jeg har opfordret gerningsmændene til at møde op i dag, men det tør de ikke - afstumpede kujoner som de er.«

Nogle mener, det er et PR-stunt for dig selv, når du møder op her?

»Hvis jeg ikke mødte op, ville det være galt, og hvis jeg møder op, så er det åbenbart for at få opmærksomhed, kan jeg forstå. Men det bekymrer mig dybt, at vi har parallelsamfund ig modkultur her i landet, hvor sharialov og moskeer har stor betydning for folks adfærd. Det er en del af Danmark og det skal stoppes,« siger Inger Støjberg.

Ali Parnian er meget glad for ministerbesøget:

»Jeg tror ikke, det hjælper med at holde kriminaliteten nede at hun ommer her. Men jeg er fuld af respekt for, at hun ville hjælpe mig og tænkte på mig. Det er fantatisk. Jeg havde aldrig troet, jeg ville opleve det,« siger Ali Pasrnian.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

EM-afbud: Danske stjerner trækker sig...
bt.dk
Par blev rykket i RKI af Yousee uden...
bt.dk
Politiet: Død person fundet i bil med...
bt.dk
Ejer om Wengers stop: 'Det er en af...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx