Af Luise Thye-Østergaard - 28/10-17 09:53

Luise: Derfor begyndte jeg at have sex med en anden end min mand Luise: Derfor begyndte jeg at have sex med en anden end min mand

DEBATINDLÆG: 'De fleste timer går med berøring og massage'

storybild

(Billede: Nils Meilvang)

Beruselse er mange ting, og de fleste kan nikke genkendende til alkoholens beruselse. En beruselse, mange oplever som lyksalige øjeblikke, hvor modet vælter op i dem, kreativiteten slippes fri og får alt til at føles lidt lettere og se lidt bedre ud.

Et berusende øjeblik, der allerede dagen efter udfolder sig i et trist, mørkt tomrum uden glæde og uden kreativitet – blot en nagende selvransagelse i det glemte og fortrængte.

Jeg fortrænger ikke noget, og derfor lever jeg i dag sammen med to mænd under samme tag. Den ene er jeg gift med uden sex, og den anden har jeg sex med. Det har ledt til, at mange undrer sig over én ting: Hvad er det for seksuelle behov, som min mand ikke ville dække, men som jeg fandt sammen med en anden mand?

Det er svært at sætte ord på, men jeg ved, at der i mit møde med yogaen og meditationen åbnede sig en ny, indre verden for mig. En verden, som min ægtemand ikke havde lyst til at udforske. Jeg oplevede en ny energi - en indre beruselse, jeg oplevede, at jeg i mig selv blev mere kreativ – der kom simpelthen nye sider frem i mig.

Alt det havde jeg interesse i at få med ind i seksualiteten. Men det krævede tid og interesse for meditation.

Det havde min mand ikke.

Det har den anden mand.

Med den anden mand har jeg i dag skabt et rum - en indre verden - hvor vi sammen oplever at gå ind i en berusende proces, som på mange måder er fuldstændig aseksuel og for de fleste er kedelig og slet ikke forbundet med sex. Det er et rum, hvor de fleste timer går med berøring og massage. Der er fokus på proces fremfor målet, og det skaber et nærværende rum og en indre ro.

I dette rum oplever jeg, at jeg udfolder mig, jeg kan få timer til at gå bare med at lade mine hænder bevæge sig over kroppen. Opleve den energi det skaber i mine hænder og fylder mig med en berusende følelse, hvor modet vælter frem i mig, min kreativitet bliver tydelig, og alting føles lettere.

Men hvis alting føles lettere – hvorfor er det så, at jeg bliver sammen med min mand?

Det gør jeg af flere årsager, mest af alt fordi jeg elsker ham, og jeg har tilvalgt familien. Men også fordi jeg ikke kan bære tanken om, at jeg skulle leve uden den beruselse, jeg oplever i samspil med ham igennem vores nærværende samtaler. Nemlig stimulering af mine tanker og mit intellekt.

En intellektuel stimulering, hvor jeg oplever, at timerne forsvinder, og jeg beriges af den energi, der udspiller sig imellem os, samtidig med at tankerne lettes.

En lettelse, der skaber et rum, hvor tid og sted forsvinder – det er der, hvor tankerne og følelserne mødes hver for sig, men også hvor de forenes og går op i en højere enhed.

En enhed, jeg oplever, fordi jeg bliver stimuleret intellektuelt af den ene mand og følelsesmæssigt af den anden mand. Der skabes det spændingsfelt, hvori min kreativitet bliver til min virkelighed.

En berusende virkelighed, helt som alkoholens beruselse, men en virkelighed, der også lever dagen efter, MEN i et rum fyldt af lethed, glæde, kreativitet, ærligt og kærligt nærvær.

Det er mit liv – min virkelighed – mit kreative rum.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx