09/03-14 10:57

Masser af sure smileys på landets tankstationerMasser af sure smileys på landets tankstationer

Det kniber med håndteringen af fødevarer og rengøring på landets tankstationer

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Der bliver sjusket med hygiejnen på mange af landets tankstationer.

Det viser en gennemgang af smileyrapporterne for landets fire største tankstationskæder, som Søndagsavisen har udarbejdet. Værst står det til hos Shell, hvor knap hver femte station har fået en anmærkning på smileyrapporten i perioden 1.1.2013 til 28.2.2014.

Kandis-Johnnys datter sigtet for at stjæle for 25.000 skrabelodder
Kandis-Johnnys datter sigtet for at stjæle for 25.000 skrabelodder

Antallet af misfornøjede smileys hos Shell er ret højt, vurderer fødevarechef i Fødevarestyrelsen Bjørn Wirlander.

- Hvis man kigger på det generelle niveau, ligger det et stykke over landsgennemsnittet, siger fødevarechefen med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens tal for 2013.

Højgravid kvinde chikaneret af tre mænd på benzintank
Højgravid kvinde chikaneret af tre mænd på benzintank

Hos Shell har 18,5 procent af tankstationerne fået en anmærkning i perioden, mens tallene for de øvrige tre store kæder er 16,3 procent for OK Plus, 12,1 procent for Q8 og 10,7 procent for Statoil.

Det er især håndtering af fødevarer og rengøring, det kniber med på tankstationerne. De skal overholde en række procedurer for at sikre, at sygdomsfremkaldende bakterier, norovirus, skimmelsvampe og almindeligt skidt og snavs ikke finder vej til fødevarer som morgenbrød, franske hotdogs og romkugler, som tankstationerne sælger.

- Reglerne er udformet for at sikre et højt kvalitetsniveau og undgå fordærv og for at undgå, at folk bliver syge af at spise maden, forklarer Bjørn Wirlander.

800 danske tankstationer er luknings-truet
800 danske tankstationer er luknings-truet

Hos Shell bliver det store antal anmærkninger mødt med ærgrelse.

- Det er med bekymring, at vi ser denne opgørelse. Vores mål er selvfølgelig at have glade smileys over hele linjen, siger kommunikationsdirektør Regitze Reeh.

Hos OK Plus mener man til gengæld ikke, at der overordnet set er noget galt i, at næsten hver sjette af selskabets tankstationer har fået misfornøjede smileys det seneste år.

- Jeg mener ikke, at vi har et problem som sådan. Men jeg er ikke tilfreds. Vi vil helst undgå anmærkninger, siger kædedirektør i OK Plus, Michael Djarnis.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx