Af Maria Christine Madsen - 31/12-17 19:28

Studsende du også over detaljen på dronningens bord? Her er forklaringen Studsende du også over detaljen på dronningens bord? Her er forklaringen

Dronningens bord var prydet med to hvide figurer under nytårstalen. Nogle vil nok genkende dem.

storybild

Her ses de to hvide figurer på skrivebordet under dronningens nytårstale. (Billede: Keld Navntoft)

Da dronning Margrethe søndag aften leverede den årlige nytårstale til nationen fra modtageværelset på Amalienborg, havde to hvide figurer en central plads på hendes skrivebord. Men hvad er de egentlig for nogle størrelser?

De to hvide figurer har faktisk fulgt dronningen og hendes nytårstaler gennem flere årtier, og siden 1981 har hun haft selskab ved nytårsbordet af mindst en af dem.

På Kongehusets egen hjemmeside oplyses det, at de to figuerer er såkaldte 'tupilakker, som Dronningen har fået personligt ved forskellige lejligheder'.

Ordet 'tupilak' betyder 'forfaderens sjæl', og de er små grønlandske figurer, der er udformet i materialer som træ, knogler, tænker eller gevirtakker fra rensdyr.

Her ses tupilakkerne under tidligere nytårstaler. (Billede: Scanpix)

Ifølge Den Store Danske blev 'tupilak' i den gamle inuitkultur brugt om et 'magisk væsen, der i gamle dage i Grønland blev lavet i hemmelighed for at skade et andet menneske, ofte på grund af misundelse'.

Tupilakken var altså et væsen, som kunne vækkes til live ved hjælp af magisk sang, hvorefter man kunne sende den efter andre, hvis man ville forvolde dem skade. Man skulle dog bruge dem varsomt, for hvis den person, man sendte tupilakken efter, havde stærke åndelige kræfter eller var beskyttet af stærke amuletter, så kunne tupilakken i stedet angribe sin skaber.

I dag bruges ordet 'tupilak' om små, udskårne figurer - ligesom dronningens.

Du kan læse hele dronningens nytårstale HER.

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Magnussen rykkes tilbage - men får...
bt.dk
Nyslået Jokermillionær: Jeg får ikke...
bt.dk
21 vanrøgtede hunde blev fjernet fra...
bt.dk
Nikolaj stod pludselig i Jens' stue...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx