26/08-17 12:07

Mellemfolkeligt Samvirke: Større bistand gavner fattigeMellemfolkeligt Samvirke: Større bistand gavner fattige

Det er godt, at penge flyttes tilbage til ulandsbistand, mener Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær.

storybild

København. Det gavner fattige i ulandene, at regeringen næste år sender 12,6 milliarder kroner til ulande i Den 3. Verden. Efter store nedskæringer bruger Danmark 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) på bistand mod før 1 procent.

Det siger generalsekretær Tim Whyte fra Mellemfolkeligt Samvirke, som arbejder i ulande.

- Det er rigtig godt, at regeringen flytter penge tilbage til ulandsbistanden, hvor den hører til: Til gavn for fattige folk i Den 3. Verden, siger Tim Whyte.

Næste år bruger regeringen 4,5 milliarder kroner mere end i 2016. Bistanden vokser, fordi langt færre søger asyl. I 2018 ventes kun 5000 asylansøgere. Det er halvt så mange som sidste års skøn. I år har 1900 indtil juli søgt asyl.

- Man skal rose regeringen for, at den både har forhøjet rammen betydeligt for civilsamfundets organisationer. Og nu vil tilbageføre midler, som var taget fra ulandsbistanden, siger Tim Whyte.

- Kursen er skiftet. Den er ved at rette op på nogle af de tidligere beskæringer.

Spørgsmål: - Har det ramt ulande i den 3. Verden, at Danmark går fra 1 procent af BNI til 0,7 procent af BNI?

- Det siger sig selv, at når man skærer milliarder væk fra ulandsbistand, så kommer det til at have hårde konsekvenser. For samarbejdslande og de mennesker, som vi prøver at gøre noget godt for, siger Tim Whyte.

Verden har "himmelråbende udfordringer": Langt flere flygter end før siden 2. verdenskrig. Klimakatastrofen lurer i mange fattige lande i Afrika og Asien. Lande præges af krige og naturkatastrofer, mener MS' leder.

- Det er en af grundene til, at vi taler så meget om migration. Der er hårde tilstande for mange mennesker i mange lande. Så er det en forkert og meget kortsigtet politik at skære i internationalt samarbejde, siger Tim Whyte.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx