Af Ritzau - 20/01-17 13:32; Opdateret: 20/01-17 14:19

Rigspolitiet holder fast: Politiskole bør være nybyggeriRigspolitiet holder fast: Politiskole bør være nybyggeri

Står det til rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, bliver politiskolen oprettet i nye bygninger.

storybild

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg mener, at den nye politiskole bør være et nybyggeri. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Jens Astrup)

Selv om justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har åbnet for, at den nye politiskole ikke nødvendigvis skal placeres i Herning, mener han fortsat, at den skal bygges op fra grunden.

Og nye bygninger er også, hvad Rigspolitiet anbefaler, fastholder rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

- Det gør vi, fordi det skaber de bedst mulige læringsmiljøer. Hvis man bygger en ny skole, så kan man fra begyndelsen sikre optimale træningsfaciliteter, laboratorier og de øvrige specialting, som politiet har brug for i uddannelsen, siger rigspolitichefen i en skriftlig kommentar.

- Derudover vil nybyggeri give mulighed for at tænke de bedste mulige sikkerhedsforanstaltninger ind fra start.

- Det er vores vurdering, at det tidsmæssigt generelt vil tage lige så lang tid at omdanne eksisterende bygninger som at bygge helt nyt, lyder det fra Jens Henrik Højbjerg.

Der er imidlertid ikke enighed om placeringen af den nye politiskole på Christiansborg. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti mener, at der findes eksisterende bygninger, der kan bruges til formålet.

Partierne indkaldes til nye forhandlinger mandag 23. januar.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx