Af Christian Hansen - 22/12-17 10:51

Her er den optimale strategi: Sådan finder du mandlen juleaftenHer er den optimale strategi: Sådan finder du mandlen juleaften

Hvis du har sat næsen op efter at forlade middagsbordet juleaften med mandelgaven, så er det ikke ligegyldigt, hvordan du bærer dig ad.

storybild

Ris a la mande er på bordet i mange danske hjem juleaften. Arkivfoto

Hvis du har sat næsen op efter at forlade middagsbordet juleaften med mandelgaven, så er det ikke ligegyldigt, hvordan du bærer dig ad, når du graver i risalamanden. Faktisk bør du lægge en klar strategi, hvis du gør dig forhåbninger om at finde mandlen.

For efter at have spist dig propmæt i and, brune kartofler og masser af sovs, så er der ikke ubegrænset plads i den udspilede mavesæk til den elskede juledessert. Så du skal med andre ord vælge dine skefulde med omhu, når du leder i mængden af risalamand efter den lille, hele mandel.

Ekspert i statistisk fysik, lektor Jacob Sherson fra institut for fysik og astronomi fra Aarhus Universitet, hjælper dig på vej og giver over for Videnskab.dk råd til, hvordan du sikre dig mandelgaven.

Det altoverskyggende råd er, at du ikke skal lede i toppen. For den, der kommer mandlen i den fælles skål med risalamand, rører altid rundt, til mandlen ikke længere er synlig.

»Den optimale strategi er derfor at tage så lidt som muligt fra toplaget,« siger Jacob Sherson

Og i forlængelse af det, råder eksperten til, at du ikke er den første i selskabet, der leder efter mandlen. For denne person har statistisk set den mindste chance for gevinst, medmindre man tillader omrøring.

Således lyder det videre råd, at du leder i det hul i desserten, den første har skabt.

En YouGov-undersøgelse lavet for Søndagsavisen i 2015 viste i øvrigt, at mens langt de fleste, 73 procent, spiser risalamande med velbehag, så gælder det for hver femte, at de kun spiser den flødeskumsmættede dessert for at få fat i mandlen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Karen Maj udlejede sit sommerhus: Så...
bt.dk
Efter aflysning og halsoperation: Så...
bt.dk
En af verdens bedste fodboldspillere...
bt.dk
Politiet: Person er ramt i låret...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx