Af - 10/03-14 13:45; Opdateret: 10/03-14 14:08

Ansat i retten: Truede med Bandidos, hvis jeg stoppede med sexAnsat i retten: Truede med Bandidos, hvis jeg stoppede med sex

En 33-årig kvindelig ansat forklarede i dag i retten, at hun havde sex med fange op mod 30 gange, fordi han truede med "at skyde knoppen af hende."

En 33-årig kvinde, der er tidligere ansat på institutionen Kofoedsminde for udviklingshæmmede kriminelle, fortalte i dag i retten, at hun havde sex op mod 30 gange med en fange, fordi fangen truede hende.

Pædagog havde sex 50 gange med fange
Pædagog havde sex 50 gange med fange

Her er hun som fangens omsorgperson tiltalt for ikke under 50 samlejer med en 21-årig fange på institutionen i Rødby. Det er ulovligt for ansatte at have seksuelle forhold til fangerne, hvilket i værste fald kan give fire års fængsel.

Hendes advokat Allan Lund Christensen har tidligere til metroxpress fortalt, at sagen bliver ført som en tilståelsessag.

- jeg har ingen kommentar andet end min klient erklærer sig skyldig i anklagen, siger advokat Allan Lund Christensen.

I retten erkendte den 33-årige kvindelige ansatte dog kun 20-30 fuldbyrdede samlejer i perioden februar til september 2012, som hun fortalte foregik under voldsomme trusler.

- Han fik noget på mig, og så startede han med at sende sms’er om, at han ville smadre mine kollegaer eller gå til min chef, forklarede den tiltalte i retten, ifølge Ekstra Bladet.

En del af truslerne var også rettet mod kvinden selv.

- Han truede mig med, at drengene fra Køge – Bandidos - ville komme forbi, hvis jeg stoppede samlejerne, forklarede kvinden, der også ifølge Ekstra Bladet forklarede at fangen truede med komme forbi for "at skyde knoppen af hende".

Ifølge den 21-årige fanges forklaring blev han forelsket i kvinden - og det gik hurtigt fra sms'er til sex.

Kofoedsminde, der af og til er i medierne, fordi de har flere berygtede sexfanger på stedet, fortalte for et par uger siden til metroxpress, at kvinden er blevet afskediget på grund af sagen.

- Vi udtaler os ikke om personsager, men jeg kan bekræfte, at hun ikke arbejder her længere. Desværre har vi haft sådan en sag før, siger viceforstander på Kofoedsminde, Flemming Lund.

Der falder dom i sagen i næste uge.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx