04/01-15 17:44

Kvinde kvæstet efter påkørsel: Politiet efterlyser bilistKvinde kvæstet efter påkørsel: Politiet efterlyser bilist

Østjyllands Politi efterlyser en blålig Mazda 323, som har påkørt en ældre kvinde i Aarhus.

storybild

(Billede: Google maps)

En ældre kvinde er hårdt kvæstet, efter at hun blev påkørt tidligere søndag, da hun ville krydse Sigridsvej i Aarhus, oplyser Østjyllands Politiet.

Politiet efterlyser nu bilen, som kørte kvinden ned, og mulige vidner til uheldet. Bilen er en blålig Mazda 323, som fortsatte væk fra uheldsstedet i retning mod City Vest, oplyser politiet.

- Hun bliver påkørt af den her bil, som kortvarig stopper op efter påkørslen og så fortsætter uden at give sig til kende, fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi Bo Christensen.

- Det eneste, vi ved, er, at bilen må have nogle skader på højre side, siger han.

Kvinden blev påkørt omkring klokken 13.20.

Politiet er i gang med at identificere den påkørte kvinde, hvis tilstand er kritisk, men stabil, fortæller Bo Christensen.

- Det kan gå begge veje. Hun er ikke uden for livsfare endnu, siger vagtchefen.

Østjyllands Politi kan kontaktes på 114, hvis man har nogen informationer om bilen eller uheldet.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx