Af Christian Hansen - 21/12-17 10:57; Opdateret: 21/12-17 11:20

Ikea i voldsom shitstorm: 'Jeg håber, I skammer jer'Ikea i voldsom shitstorm: 'Jeg håber, I skammer jer'

Den svenske møbelgigant Ikea befinder sig lige nu i en regulær shitstorm.

storybild

Ikea i Taastrup. Arkivfoto (Billede: Reimar Juul)

På kædens danske Facebookside skælder vrede danskere ud på den ellers så populære butikskæde. Det skyldes, at dyrevelfærdsforkæmpere har afsløret, at Ikea ikke sælger bæredygtige kyllinger i butikkernes restauranter, som det ellers har fremgået på hjemmesiden.

'Hos Ikea er alle kyllinger brugt i vores restauranter bæredygtige. Det er de, fordi vi som virksomhed gerne vil gøre en forskel. En positiv forskel!,' har der stået på Ikeas danske hjemmesiden under punktet 'restaurant' siden 2012, ifølge Politiken.

Men efter at dyrevelfærdsorganisationen ANIMA har henvendt sig til Ikea, har kæden slettet den misvisende beskrivelse. Anima har efterfølgende meldt Ikea til Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring.

IKEA forklarer i en pressemeddelelse, at erklæringen på hjemmesiden om at have bæredygtige kyllinger under betegnelsen Good Chicken Award blandt andet skyldes, at der siden 2012 er skiftet leverandør.

'I 2012 modtog vi the Good Chicken Award, da vi på daværende tidspunkt samarbejdede med en leverandør, der fulgte disse kriterier. I løbet af de sidste fem år har vores IKEA FOOD organisation og setup for indkøb gennemgået store omvæltninger både i Danmark og på globalt plan. I den proces har vi ikke været tilstrækkeligt opmærksomme på, at skiftet til en anden leverandør af kyllinger indebar, at vi ikke længerede levede op til kriterierne for the Good Chicken Award.'

Ikea forklarer videre:

'Vi har haft en tekst om awarden på en forældet side på ikea.dk, der ikke har været aktiv i flere år. Denne webpage kunne udelukkende søges frem via en søgning på IKEA og the Good Chicken Award. I forbindelse med ANIMAs henvendelse blev vi opmærksomme på den gamle webpage, som vi nu har fjernet fra nettet.'

Men selvom møbelgiganten beklager fejlen, er der mange, der ikke har meget til overs for Ikeas valg af kyllinger til restauranterne. Herunder kan du se nogle eksempler på, hvordan mange reagerer på nyheden.

Der er i dag i pressen og på sociale medier nogle upræcise skriverier om IKEA Danmarks brug af the Good Chicken Award som certificeringsordning for kyllinger med god dyrevelfærd. IKEA beklager den fejlagtige brug af mærket og fremlægger her fakta i sagen.

Hos IKEA ønsker vi at drive virksomhed med omtanke for mennesker og miljø og det gælder også dyrevelfærd. Derfor er vi også enige i, at the Good Chicken Award kriterier er vigtige og relevante, når det kommer til opdræt af kyllinger. Vi anerkender, at de kyllinger, vi bruger i IKEA i Danmark i dag, ikke længere møder de kriterier, som er forudsætningen for at have denne award. Derfor har vi også har opgivet den.

I 2012 modtog vi the Good Chicken Award, da vi på daværende tidspunkt samarbejdede med en leverandør, der fulgte disse kriterier. I løbet af de sidste fem år har vores IKEA FOOD organisation og setup for indkøb gennemgået store omvæltninger både i Danmark og på globalt plan. I den proces har vi ikke været tilstrækkeligt opmærksomme på, at skiftet til en anden leverandør af kyllinger indebar, at vi ikke længerede levede op til kriterierne for the Good Chicken Award.

Dette er selvfølgelig ikke i orden, og vi beklager fejlen meget.

I Politiken bliver IKEA Danmark af ANIMA beskyldt for vildledende markedsføring og fejlagtig anprisning af kyllingerne. Til det vil vi gerne præcisere, at IKEA Danmark IKKE har arbejdet med eller promoveret the Good Chicken Award i vores markedsføring i flere år. Vi har haft en tekst om awarden på en forældet side på ikea.dk, der ikke har været aktiv i flere år. Denne webpage kunne udelukkende søges frem via en søgning på IKEA og the Good Chicken Award. I forbindelse med ANIMAs henvendelse blev vi opmærksomme på den gamle webpage, som vi nu har fjernet fra nettet.

Hos IKEA deler vi Compassion in World Farmings vision om bedre forhold for dyr i fødevareindustrien. Vi er derfor i fuld gang med at udarbejde vores egne retningslinjer IKEA FOOD Better Progammes. Det gør vi for at sikre, at vi både i IKEA Danmark og på tværs af resten af IKEAs markeder, arbejder med at sikre gode standarder for dyrevelfærd. Vi er derfor i gang med at ændre vores setup fra en national til en mere global tilgang, hvor forskellige hensyn samt muligheden for at kunne implementere disse standarder i alle 49 IKEA lande tages i betragtning.

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Brøndby-profil: 'Det har jeg aldrig...
bt.dk
Tidligere spindoktor med...
bt.dk
Topforhandler skælder ud: Endnu et...
bt.dk
Godt nyt til danske VM-fans: Nu kan...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx