27/03-14 23:20

Danske jøder: Hvad skal Vestager hos os?Danske jøder: Hvad skal Vestager hos os?

Den jødiske modtagelse er noget blandet, når den radikale partileder Margrethe Vestager besøger Københavns Synagoge på søndag for at markere 200-året for jøders ligeberettigelse i Danmark.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/FINN FRANDSEN)

Danske jøder er nemlig stærkt uenige om, hvorvidt en radikal politiker bør tale i anledning af 200-året for det frihedsbrev, der til en vis grad gav jøderne samme rettigheder som Danmarks kristne flertal.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Margrethe Vestagers deltagelse som taler skaber ”dyb forundring” hos Finn Rudaizky, forhenværende formand for Det Mosaiske Troessamfund og medlem af Københavns Borgerrepræsentation (DF).

Danske jøder: Hagekors-tattoos er dumt og letkøbt
Danske jøder: Hagekors-tattoos er dumt og letkøbt

Han påpeger, at De Radikale på deres årsmøde sidste år vedtog, at man er imod omskæring af drenge. Derudover har regeringen forbudt rituel slagtning af dyr uden bedøvelse.

- Når man vender tommelfingeren nedad til de to forhold, som i alle år har været væsentlige for danske jøders liv, så hylder man ikke minoriteters rettigheder. Så bliver De Radikales ord om ’religiøs mangfoldighed’ tomme. Jeg forstår ikke, at Margrethe Vestager skal tale ved den lejlighed, siger han.

Europæiske jøder føler sig forfulgt
Europæiske jøder føler sig forfulgt

Finn Rudaizky understreger, at han ikke har noget imod den radikale vicestatsminister, økonomi- og indenrigsministers deltagelse i højtideligheden:

- Men jeg synes, det vil være passende, hvis en anden repræsentant for folkestyret hylder 200-års-jubilaren og religiøs mangfoldighed. Det er et modsatrettet signal at sende, at den person, der skal hylde 200-året for jødernes rettigheder, er den samme person, som vil skære i religiøse rettigheder til det jødiske samfund.

I 2012 måtte Københavns radikale integrationsborgmester Anna Mee Allerslev beklage kommunens behandling af den jødiske forening Dansk Zionistforbund i forbindelse med en mangfoldighedsfestival på det multikulturelle Nørrebro.

Thorning: Jødeflugt er et lyspunkt i holocausts mørke
Thorning: Jødeflugt er et lyspunkt i holocausts mørke

Den jødiske forening var blandt andet blevet bedt om ikke at bruge det israelske flag synligt for at undgå ballade.

Blandt andet derfor er der grund til at kritisere De Radikale, mener den jødiske historiker Bent Blüdnikow, som skriver det officielle festskrift til fejringen.

- Hvis højtideligheden giver anledning til debat om De Radikales noget visne politik på visse punkter, så er det fint, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx