Af Lars Dinesen - 12/09-14 19:38

59 forskere skal undersøges for fusk59 forskere skal undersøges for fusk

På grund af utilstrækkelig dokumentation skal 59 forskere undersøges for snyd med forskningsmidler.

storybild

(Billede: Polfoto/AP/Stephen Gire)

Region Hovedstadens eksterne revisorer BDO anbefaler, at 59 forskere på Finsencentret på Rigshospitalet og hjerteafdelingerne på Gentofte og Glostrup hospitaler skal have gransket deres udgiftsbilag yderligere af Region Hovedstadens administration.

Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

BDO har gennemgået 366 forskeres udgiftsbilag, og i 59 tilfælde er der ikke tilstrækkelig dokumentation for udgifterne. BDO vurderer, at "det umiddelbart ser ud til, at pengene ikke er brugt i overensstemmelse med reglerne."

I juli måned fandt BDO ligeledes grund til at gennemgå 76 forskeres udgiftsbilag i Hjertecentret på Rigshospitalet.

Endnu en læge sigtes for fusk med forskningsmidler
Endnu en læge sigtes for fusk med forskningsmidler

Revisionen begyndte arbejdet med at gennemgå bilag efter flere sager om forskere, der har brugt eksterne forskningsmidler til private formål på Hjertecenteret på Rigshospitalet.

Foreløbig er fire fremtrædende hjertelæger ifølge Jyllands Posten blevet politianmeldt for misbrug af forskningsmidler.

Kendt forsker var
Kendt forsker var "groft uagtsom"

Ifølge koncerndirektør i Region Hovedstaden, Morten Rand Jensen, er den utilstrækkelige dokumentation for de fleste forskeres vedkommende ikke af en karakter, der gør, at det får konsekvenser for de pågældende.

- Foreløbigt kan det konstateres af det opklarende arbejde, at der heldigvis er gode forklaringer på de fleste af de afholdte udgifter, og at de har været afholdt af hensyn til den eksterne forskning.

Politikere vil have placeret et ansvar for lægers fusk
Politikere vil have placeret et ansvar for lægers fusk

- Der vil således ikke være basis for personaleretlige konsekvenser overfor hovedparten af de forskningskontoansvarlige, siger Morten Rand Jensen.

Region Hovedstaden har iværksat en handlingsplan, der skal rette op på de interne kontroller af forskningsmidlerne, som ifølge regionen ikke har været tilstrækkelige.

Kendt forsker efterforskes for millionfusk
Kendt forsker efterforskes for millionfusk

Rigshospitalet vil frem mod nytår gennemføre handlingsplanen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx