Af Ritzau - 27/12-16 14:13; Opdateret: 27/12-16 16:14

Efter Urd: Flere huse tæt på at styrte i VesterhavetEfter Urd: Flere huse tæt på at styrte i Vesterhavet

Flere huse ved vestjysk fiskerleje er i fare for at styrte i havet, lyder det fra bekymrede borgere.

storybild

Flere huse ved det lille fiskerleje Lild Strand i Thisted Kommune er ifølge beboere i området tæt på at styrte i havet. (Arkivfoto) (Billede: Free/Colourbox)

Havet har spist af den jyske vestkyst under de seneste stormfulde dage. Det har medført, at flere huse er faretruende tæt på at styrte i havet.

Det skriver tvmidtvest.dk.

Stormrådet erklærer stormflod i kølvandet på Urds hærgen
Stormrådet erklærer stormflod i kølvandet på Urds hærgen

Det drejer sig ifølge tv-stationen om det lille fiskerleje Lild Strand i Thisted Kommune.

Her er to huse på Sandnæshage i akut fare, mens et tredje hus har fået spist en større del af grunden.

De lokale frygter nu, at det går helt galt ved næste storm.

- Vi kan se, at havet æder mere og mere af kysten. Vi har selv mistet halvdelen af vores grund og frygter, at vores hus er i fare, siger en af beboerne i området, Else Dam, til tvmidtvest.dk.

Stormen Urd stopper færgetrafik til Tyskland
Stormen Urd stopper færgetrafik til Tyskland

Området er sidst blevet kystsikret i 1986. Siden da har beboerne ifølge Else Dam forsøgt at få myndighederne til at lave en ny og mere effektiv sikring.

Men indtil videre er der ikke sket noget.

Formanden for Thisted Kommunes tekniske udvalg, Kaj Kirk (DF), er tirsdag eftermiddag ude og besigtige stedet.

Han siger til Ritzau, at det ganske rigtigt ser alvorligt ud.

- Det ene hus er næsten styrtet i havet, og så er der to andre, som også er i fare for at gøre det, siger Kaj Kirk.

Udvalgsformanden siger, at han vil tage initiativ til et møde mellem kommunen, sommerhusejerne og Kystdirektoratet om sagen.

Spørgsmål: Risikerer I ikke, at et eller flere huse styrter i havet, inden I får afholdt det møde?

- Som det ser ud nu, så jo, siger Kaj Kirk.

Boligejere bør tjekke huset for løse tagrender og skorsten
Boligejere bør tjekke huset for løse tagrender og skorsten

- Jeg ved, at sådan noget tager lang tid. Sådan er det med den slags sager om kystsikring. Det er jo fordi, at sagerne skal være 110 procent belyst, når der træffes afgørelse.

Kaj Kirk mener dog også, at sommerhusejerne bør være klar over, at der er en risiko forbundet med at eje et kystnært sommerhus.

- Jeg er også nødt til at sige, at der jo er en risiko ved at have et sommerhus så tæt på havet. Det er ikke kun fornøjelsen om sommeren. Der er en risiko, og den er forøget de sidste ti år med de klimaforandringer, vi har set. Desværre, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx