Af - 16/12-16 15:41

Vil du betale for et kram?Vil du betale for et kram?

Kramme-uddannelse hitter, men få vil betale for berøring

Journalist: Sophie Himmelstrup, fotograf: Casper Søby Hansen Se video i større format i vores videosektion Videoportal

- Du må også gerne røre mig i håret, siger Jesper Thrane svagt, mens han ligger på en tynd madras i et koldt sterilt lokale i Indre By. Her får han en behandling med nus og kram af Mayanoa Schneider, der er uddannet professionel cuddler.

- Med en lidt humoristisk vinkel kan man sige, at det er en form for professionel kramning. Men med den lidt mere seriøse vinkel kan man sige, at det er et sted, man kan gå hen og få noget berøring og ømhed, fortæller Mayanoa Schneider.

Danmark er det eneste land i Skandinavien, hvor man kan uddanne sig til professionel cuddler, og der har været stor efterspørgsel på uddannelsen:

- Vi har færdiguddannet 15, og så har vi et hold på 10-15 stykker til uddannelsen i foråret. Hvis vi efter 1,5 år har færdiguddannet 30 styks, så synes jeg, at det er super fedt, fortæller Lucy Vittrup, der er indehaver af Danmarks første cuddling institut, The Professional Cuddling Institute.

9 måder at kramme på - og hvad det siger om dig som person
9 måder at kramme på - og hvad det siger om dig som person

Mange er bange for at blive krammet
Selv om efterspørgslen har været stor for uddannelsen, er der ikke mange, der booker en cuddling-session:

- Der er stor forskel på interesse og bookinger. Det er tydeligt for os, at folk gerne vil, men at der er en blufærdighedsgrænse, som er svær at komme over. Den tendens jeg ser, er, at vi er bange for at være tætte på hinanden, fordi vi er bange for, at det er en seksualiseret kontakt, siger Lucy.

Mayanoa Schneider har siden hendes uddannelse i foråret kun haft 30 cuddling-sessioner. Derfor er uddannelsen kun et supplement til hendes oprindelige indtægtskidle:

- Som det er nu, så anbefaler jeg cuddlerne at beholde deres oprindelige indtægtskilde. Man kan ikke alene leve af at cuddle, siger Lucy, som gerne så, at man i remtiden kan få ordineret cuddling af lægen på recept, hvis man eksempelvis lider af stress eller ensomhed.

Tilbage i Indre By nyder Jesper Thrane sin cuddling-session:

- Jeg har før været til andre former for massage, som er rigtig dejlig, men det er en anden kvalitet end det, jeg modtager her. Det her er mere blødt og ømt, fortæller han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx