Af - 22/01-15 10:24; Opdateret: 22/01-15 10:38

Kommunalchef fik million-fratrædelse: Nu bliver han fastansatKommunalchef fik million-fratrædelse: Nu bliver han fastansat

En række kommunaldirektører får en formue i fratrædelse, selv om de fortsætter i samme stilling, der ikke bliver slået op.

storybild

Kommunaldirektør Henning Hansen. (Billede: Ikast-Brande Kommune)

Skeletterne vælter ud af de kommunale klædeskabe. Metroxpress kunne i går fortælle, hvordan flere åremålsansatte kommunaldirektører får million-fratrædelser, selvom de fortsætter i samme stilling.

Når deres tidsbegrænsede åremålsaftale udløber, kan de blot søge den samme stilling, når den bliver slået op. Men i flere kommuner behøver direktørerne ikke besvære sig med at søge stillingen igen.

Direktører i regionerne får skjulte million-bonusser
Direktører i regionerne får skjulte million-bonusser

I både Favrskov og Ikast-Brande Kommune fortsætter kommunaldirektørerne Jan Kallestrup og Henning Hansen således i samme stilling, når deres åremål udløber ved udgangen af denne måned.

Fordi stillingen ikke har været slået op, kan de to kommunaldirektører dog ikke få en fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med fastansættelsen.

Kommunalchefer forgyldes: Scorer formue i afsked og beholder jobbet
Kommunalchefer forgyldes: Scorer formue i afsked og beholder jobbet

Heldigvis for de to direktører nåede de dog at få udbetalt en stor del af deres fratrædelsegodtgørelse, da deres åremålsaftaler blev forlænget i 2012. Jan Kallestrup fik 876.420 kroner, mens Henning Hansen kunne stikke 1.194.942 kroner i lommen.

”Jeg har forhandlet den aftale, og det er gået lige efter bogen. Jeg anerkender, at det er mange penge, men det er altså også en direktør, der har ansvaret for over 3.800 ansatte, siger Nils Borring (A), borgmester i Favrskov Kommune.

Voksne børn forgyldes af deres forældre
Voksne børn forgyldes af deres forældre

Carsten Kissmeyer (V), borgmester i Ikast-Brande Kommune, ser heller ikke ingen problemer i aftalen.

”Henning Hansen fik pengene, da han fik forlænget aftalen med tre år. Han havde ikke garanti for mere dengang. Hvis du vil have fleksibileteten i at kunne sige farvel til folk, har det en pris,” siger han.

Vestas-aktionærer forgyldes efter regnskab
Vestas-aktionærer forgyldes efter regnskab

Metroxpress' aktindsigter afslører lignende sager i mindst 10 andre kommuner. I Svendborg Kommune blev kommunaldirektør Erik Bendorf således fastansat i 2013 efter at have været på åremål.

Her blev stillingen heller ikke slået op, men kommunaldirektøren havde nået at få udbetalt 1.005.000 kroner i fratrædelsesgodtgørelse i 2009.

Det var onsdag ikke muligt at få en kommentar fra borgmester Lars Erik Hornemann (V) fra Svendborg Kommune.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx