14/05-14 09:02

Mand anholdt for røveri mod pengetransportMand anholdt for røveri mod pengetransport

En mand, som sættes i forbindelse med et røveri mod en pengetransport nær Aarhus, er blevet anholdt.

storybild

Østjyllands Politi har anholdt en mand, der mistænkes for at have del i tirsdagens røveri mod en pengetransport i Tilst ved Aarhus. Det oplyser DR Østjylland.

Ifølge politikommissær Jesper Jørgensen fra Østjyllands Politi blev manden, der er fra det vestlige Aarhus, anholdt tirsdag aften efter flere henvendelser fra offentligheden.

Kvinde stukket ned under røveri i Brugsen
Kvinde stukket ned under røveri i Brugsen

- Anholdelsen skete fuldstændig uden dramatik. Vi har undersøgt nogle af de mange oplysninger, vi har fået fra offentligheden i sagen og fundet forskelligt, som vi mener, bør undersøges nærmere. Det er i den anledning, vi har anholdt en mand, siger han til DR Østjylland.

Selv om politiet har fået mange henvendelser om røveriet, hører man fortsat gerne fra personer med oplysninger om sagen, siger Jesper Jørgensen.

Politiets teori: Samme mand står bag to røverier
Politiets teori: Samme mand står bag to røverier

Røveriet fandt sted ved 05.30-tiden tirsdag, da en pengetransport fra firmaet Nokas kom kørende på en motorvejstilkørsel ved Tilst.

- En blå Toyota Carina bremser hårdt op foran pengetransporten, som også må bremse. Bagved kommer en Porsche Cayenne og holder bag pengetransporten, fortalte politikommissær Vagn Martinussen tirsdag.

- Tre mænd i hvide dragter med maskerede ansigter springer ud, hvor den ene truer med en pistol.

Chaufføren i pengetransporten måtte efterfølgende udlevere et ukendt beløb, inden røverne stak af.

Er det verdens dummeste eller mest uheldige bankrøver?
Er det verdens dummeste eller mest uheldige bankrøver?

En halv times tid senere fik politiet oplysninger om en brændende bil på Bavnehøjvej. Det viste sig at den Porsche, som gerningsmændene kørte i under røveriet.

Politiet ved ikke, hvilken bil røverne har taget efterfølgende, og vil derfor meget gerne høre fra vidner, der har set røverne i morgentimerne.

Den anholdte fremstilles muligvis i grundlovsforhør i løbet af onsdagen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx