Af Ritzau - 22/05-17 11:34; Opdateret: 22/05-17 12:17

Engell: Topskat er det næste Løkke må droppeEngell: Topskat er det næste Løkke må droppe

Forgæves forsøg på at hæve pensionsalder tvinger ifølge kommentator regeringen til at skrue ambitionerne ned.

storybild

Regeringen må skrue sine ambitioner ned, mener politisk kommentator Hans Engell. Her ses statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen)

Politiskolen kom ikke til at ligge i Herning, og det blev heller ikke til højere pensionsalder i denne omgang.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er gang på gang stødt på en mur i forhold til at få opfyldt regeringens drømme.

Og det slutter næppe her, mener politisk kommentator Hans Engell.

- Ligesom Løkke har kastet den højere pensionsalderen over bord, så bliver det næste vel, at han kaster alt, hvad der hedder topskat over bord, siger han.

Det har ellers været et stærkt krav fra regeringspartiet Liberal Alliance at få lempet topskatten.

I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil fremlægge et forslag, der markant mindsker antallet af danskere, der betaler topskat.

Statsministeren meldte søndag ud, at han opgiver at finde flertal til at få sænket pensionsalderen. Og derfor ser det ifølge Hans Engell sort ud for den ambition.

- Råderummet bliver jo væsentligt begrænset. Det vil sige, at der ikke vil være de milliarder til de skattelettelser, som i hvert fald LA jo har stillet krav om, siger han.

- Så det bliver en regering, der kører på et langt mindre ambitionsniveau, end den havde lagt op til.

Og selv med sænkede ambitioner bliver det svært for Lars Løkke Rasmussen at få lavet en ny aftale om pension, der kan sikre regeringen flere midler.

Ganske simpelt fordi hverken Socialdemokratiet eller støttepartiet Dansk Folkeparti bakker op, fortæller Hans Engell.

- Regeringen kan intet som helst, som DF og S ikke vil være med til, siger han.

- Det vil sige, at det bliver dem, der i høj grad kommer til at designe, hvad skal der laves i de forskellige reformer.

De to partier har været store modstandere af at hæve pensionsalderen.

Ifølge Hans Engell kunne de dog tænkes at nå til enighed med regeringen om nogle frivillige ordninger, der kan hjælpe til at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx