Af - 15/08-14 10:13; Opdateret: 15/08-14 11:40

Rigsrevisionen undersøger Eurovision-skandaleRigsrevisionen undersøger Eurovision-skandale

Statens revisionselskab har indledt en forundersøgelse af hvorfor Eurovision-showet blev tre gange så dyrt, siger formand for statsrevisorerne. DR er allerede blevet bedt om at sende alle kontrakter af Rigsrevisionen.

storybild

Rigsrevisionen har nu indledt en forundersøgelse af overforbruget efter Eurovision. (Billede: Polfoto)

Skandalen om hvorfor Eurovision-showet i København blev tre gange så dyrt som budgetteret bliver nu endevendt af statens revisionsselskab - Rigsrevisionen.

Foreløbig har de indledt en forundersøgelse, hvor de har bedt om at få tilsendt samtlige kontrakter og dokumenter fra blandt andet Danmarks Radio, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune og Region Hovedstaden.

DR kræver strafrenter af Eurovision-selskab
DR kræver strafrenter af Eurovision-selskab

Det bekræfter formanden for statsrevisorerne, SF's Peder Larsen:

- Rigsrevisionen er gået i gang med en forundersøgelse af Eurovision-showet. Hvis der er noget at gå videre med, så vil vi til et møde i næste uge beslutte, hvad der konkret skal undersøges, siger Peder Larsen til metroxpress.

At Rigsrevisionen allerede har begyndt deres undersøgelse fortalte DRs generaldirektør Maria Rørby Rønn i går i Kulturen på TV2 News.

Eurovision: Wonderful Copenhagen skylder DR millioner
Eurovision: Wonderful Copenhagen skylder DR millioner

- Rigsrevisionen har anmodet om alle kontrakter i den her sag. Og de arbejder nu med at lave en faglig vurdering af det her, så min opfattelse er at det ligger meget godt hos Rigsrevisionen og vi venter på, at de melder tilbage, sagde hun.

Hele fire ud af de seks statsrevisorer fra SF, DF, Venstre og Radikale. De vil på torsdag i næste uge beslutte, hvad der præcis skal undersøges i sagen med overforbruget under Eurovision-showet, som metroxpress har afdækket siden februar.

Ekspert: DR bryder loven med lån
Ekspert: DR bryder loven med lån

- Det er 80 procent sikkert, at der kommer en egentlig Rigsrevision-undersøgelse og altså går videre med den forundersøgelse man har indledt. Det kan jo være, at fordi Eurovision-selskabet er lagt i en erhvervsdrivende fond, som Rigsrevisionen skal have lov til at undersøge, at man vurderer at det ikke kan betale sig at lave undersøgelsen, siger de radikales statsrevisor Klaus Frandsen til metroxpress.

I interviewet til TV2 News bekræfter DRs genereldirektør, at man har lånt Eurovision-selskabet 43 millioner kroner - og man måtte låne de først 27 millioner kroner til dem blot to uger før showet for at redde, at der overhovedet blev et internationalt melodi grandprix i København.

- Den 21. april - 15 dage vi skal i luften med det første show - der bliver vi af København gjort bekendt med at kassen faktisk er tom. Og det betyder de ikke betale deres løbende regninger til hverken håndværkere eller andre. Og i den meget specielle situation vi sidder i 15 dage før vi skal i luften med så stort et projekt, så har vi kun to valg. Enten kan vi lade stå til og det ville betyde melodigrandbrixet ikke ville blive sendt, fordi der var afgørende leverancer, der manglede. Den anden mulighed var at træde til og lægge nogle penge ud, siger Maria Rørby Rønn.

Eurovision-selskab betaler tårnhøje renter til DR
Eurovision-selskab betaler tårnhøje renter til DR


LÆS OGSÅ: DR-bestyrelse afviser medansvar for Eurovision-regning

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx