Af Philip Bidstrup - 19/05-17 04:00

‘Sid ordenligt, spis pænt og ti stille!’‘Sid ordenligt, spis pænt og ti stille!’

Over halvdelen af de danske forældre skælder ofte deres børn ud, og det vil de fleste gerne lave om på.

storybild

Modelfoto. (Billede: Scanpix)

Børnene hører ikke efter, de vil ikke have børstet tænder, og de spiser grimt. Det er nogle af de situationer, der kan ende med hævede stemmer og skældud. Over halvdelen af de danske forældre skælder ofte deres børn ud, og det vil de fleste gerne lave om på.

Næsten tre ud af fire danske forældre med børn på op til 10 år ville ønske, de skældte deres børn mindre ud. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse fortaget af analyseinstituttet Wilke for mobilselskabet Call me og forældremagasinet Nordic Parenting, Nopa.

Forskelsbehandlede dine forældre? Den ældste bliver oftest overset
Forskelsbehandlede dine forældre? Den ældste bliver oftest overset

Et resultat, der kom bag på Sofie Münster, der er stifter af Nopa.

- Vi er overraskede over, hvor ofte forældre siger, at de skælder ud. Men jeg er glad for, at det samtidig viser, at det er noget, de gerne vil ændre, siger hun og fortæller, at hun kender det fra sit eget liv:

- Jeg kender godt til, at man selv kan blive lidt for grebet af situationen og blive provokeret af barnet. Og så mister man kontrollen over situationen.

Børnepsykolog Lene Grønne er glad for, at forældrene ønsker at ændre adfærd.

- Kort sagt lærer børn ingenting af at blive skældt ud. De bliver bange, nervøse og trækker sig. De kan simpelthen ikke bruge det konstruktivt, fortæller hun.

Og det er netop derfor, at Call me og Nopa har fået lavet undersøgelsen.

- Den tone, vi giver til vores børn, tager de med videre. Hvis jeg som far skælder ud, så smitter det til min søn. Det kan gå ud over hans legekammerater eller pædagoger, og så smitter det videre, forklarer Anthony Lim, der er salgs- og marketingsdirektør hos Call me.

’Mine forældre gjorde forskel på mig og mine søskende’
’Mine forældre gjorde forskel på mig og mine søskende’

5 gode råd

1. Bevar roen
Det er det sværeste, men det mest virkningsfulde. Hvis du har svært ved
det, kan det være en god idé at gå væk et øjeblik og trække vejret dybt.

2. Giv børnene valgmuligheder
Børn vil gerne have medbestemmelse. Men ... det duer ikke at sige
‘kommer du lige og tager tøj på?’, for du risikerer, at barnet svarer nej.

3. Anerkend ALTID børnenes følelser
Ikke det samme som at give børnene ret, men det giver dem plads til at føle sig forstået.

4. Brug logiske konsekvenser – ikke straf og trusler
‘Så er der ingen fredagsslik!’ Straf og trusler er nogle af de mest anvendte værktøjer.
Men hvad lærer børnene af det? Hvis børnene nægter at rydde op, kan du lægge legetøjet
væk i et skab og sige roligt, at de kan få det tilbage, når de er med på at leve op til reglerne.

5. Vær sikker på, at dit barn har forstået dig
Det er vigtigt at være tydelig og at være sikker på, at børnene forstår, hvad det er, vi som voksne ønsker.

Kilder: NOPA og Call me, som desuden har lavet et onlineforum for forældre med overskriften ‘Gladere børnefamilier’

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx