Af - 29/03-17 15:40; Opdateret: 29/03-17 15:54

Dansk lærer sendte én sms til kvindelig elev: Nu er han fyret og politianmeldtDansk lærer sendte én sms til kvindelig elev: Nu er han fyret og politianmeldt

En folkeskolelærer er blevet fyret og politianmeldt, efter han sendte en 'grov' sms til en elev i 9. klasse.

storybild

Højmarkskolen i Holsted. (Billede: Google Maps)

Mandag modtog Vejen Lokalpoliti en anmeldelse om en lærer fra Højmarkskolen i Holsted, der angiveligt har sendt en grov sms til en 9. klasses elev. Nu er læreren fyret.

Politiassistent Morten Aslev fra Vejen Lokalpoliti bekræfter overfor metroxpress, at de mandag modtog en anmeldelse i den pågældende sag.

LÆS OGSÅ: Smidt ud af sin skole og politianmeldt for prank: - Det er unfair

- Nu skal vi i gang med efterforskningen, hvilket inkluderer afhøringer af de involverede parter, siger han.

Ifølge JydskeVestkysten er læreren fyret på grund af en grov sms til en 9. klasses elev, og inspektøren på Højmarkskolen, Lene Korsgaard, bekræfter overfor avisen, at læreren nu er blevet bortvist, fyret og politianmeldt for at sende en grov sms til en kvindelig elev.

- Jeg kan bekræfte, at der er en sag, men ellers kan jeg ikke udtale mig. Det er skolechefens bord, oplyser Lene Korsgaard til JydskeVestkysten.

LÆS OGSÅ: Rachel sendte sin lærer en email, da kæresten slog op: Svaret var SÅ godt

Afdelingschef for Dagtilbud & Skole, Regin Holm Nielsen, som er overordnet chef for alle skolerne i Vejen Kommune, medgiver, at Lene Korsgaard har bortvist en lærer, men han vil ikke uddybe hvorfor.

- Jeg ved ikke, hvor de (JydskeVestkysten, red.) har oplysningerne fra. Jeg mener, de er baseret på rygter, siger han til metroxpress.

Dog siger han til JydskeVestkysten:

LÆS OGSÅ: Mor fik overraskelse: Lærer lagde uventet seddel i barnets madkasse

- Kommunens jurister har vurderet sagen, og det er deres opfattelse, at sagen er så grov, at det har medført en bortvisning. Nu må sagen så gå sin gang.

Forældre med børn på skolen er orienterede om, at læreren ikke længere arbejder på skolen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx