Af - 17/09-13 17:10

Gjorde opmærksom på stavefejl og blev fyretGjorde opmærksom på stavefejl og blev fyret

Det kan være dyrt at være venlig over for andre, må en rengøringsmand sande.

storybild

Modelfoto (Billede: Polfoto)

Godmorgen (og her er indsat smiley, red.). Bare en lille heads-up: Harmløs er grammatisk ukorrekt - harmløse vil være korrekt i den skrevne sætning. Venligst Rengøring (og et punktum efter kg, hvis man er gammeldags)

Det kan koste dyrt, hvis man blander sig i andres sager. Det må rengøringsmanden Thomas Johnsen sande, efter han ville hjælpe de ansatte hos firmaet Royal Canin i Gudenåcentret i Randers.

LÆS OGSÅ: Dansk balletdanser fyret efter pornoafsløring

Thomas Johnsen skrev sedlen, som kan ses i artiklens indledning, på en reklamefolder, han faldt over hos Royal Canin. Den efterfølgende søndag blev han kontaktet af sin nærmeste chef hos ISS-Rengøring, der bad ham om at undlade at gøre rent hos Royal Canin og kontakte hende, når han var færdig med at gøre rent i Randers Regnskov. Mødet endte med en bortvisning med øjeblikkelig virkning.

- Min leder mente efter konsultation med ISS' juridiske afdeling, at jeg havde brudt den del af min kontrakt, der handler om tavshedspligt og fortrolighed, fortæller Thomas Johnsen til Randers Amtsavis(artiklen koster knaster).

LÆS OGSÅ: Kantinedame fyret: Serverede gris til muslim ved en fejl

Han stiller sig uforstående over for bortvisningen, da han i sine to år hos ISS aldrig har fået klager, men kun ros.

- Reklamen stod i en plastikholder, og jeg kunne se, der var en stavefejl på den. Jeg tænkte, at hvis nu reklamen var et udkast, som stod overfor at skulle trykkes i et større antal eksemplarer, ville jeg lige gøre opmærksom på fejlen. Derfor brugte jeg et minut af en pause på at skrive den lille gule seddel, sætte den på reklamen og lægge den på nærmeste skrivebord, siger Thomas Johnsen.

LÆS OGSÅ: Slaveløn: Afslørede fusk og blev fyret

Sagen er endt med et forlig, der giver Thomas Johnsen fire ugers løn. Det dækker dog ikke advokatens salær.

- Så jeg er lidt fattigere end før og en træls oplevelse rigere, lyder det fra Thomas Johnsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx