20/09-13 16:45

Danmark er budbringer for oppositionen i SyrienDanmark er budbringer for oppositionen i Syrien

Den danske regering hjælper Syriens oppositionskoalition med at få deres budskaber hørt i FN's Sikkerhedsråd.

Danmark har hjulpet oppositionen i Syrien med at overbringe et brev til FN's Sikkerhedsråd som reaktion på FN-inspektørernes rapport om brugen af kemiske våben i det borgerkrigshærgede land.

Det meddeler udenrigsminister Villy Søvndal (SF), som samtidig erklærer sig enig med hovedbudskaberne fra den syriske opposition.

- Efter dansk opfattelse indeholder brevet en række gode og konstruktive budskaber, som er vigtige at formidle nu, hvor Sikkerhedsrådet forhandler en kommende resolution om Syrien, siger Søvndal i en pressemeddelelse.

I brevet opfordres Sikkerhedsrådet til "omgående handling" med henblik på at sikre kontrol over og efterfølgende destruktion af Syriens kemiske våben.

Samtidig understreges behovet for at øge bestræbelserne på at finde en politisk løsning på konflikten.

- Jeg er tilfreds med, at koalitionen i brevet bekræfter sin villighed til at deltage i fredsforhandlinger. Det er meget opløftende signaler, og det forstærker håbet om reel bevægelse hen imod den politiske løsning, som vi alle ønsker, siger Søvndal.

Da den syriske oppositionskoalition ikke er medlem af FN, kan den ikke selv formelt sende breve til Sikkerhedsrådet.

Det er derfor, at Danmark er blevet bedt om hjælp, ligesom oppositionen tidligere har brugt lande som Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien som budbringere.

Villy Søvndal understreger, at han ser det som "en naturlig forlængelse" af Danmarks støtte til oppositionen i Syrien, at man på den måde agerer budbringer for dens synspunkter i FN.

/ritzau/


Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Popstjerne skrev om Andreas og...
bt.dk
Anna Due afslører: Derfor er jeg med...
bt.dk
Dronningens nære veninde har fulgt...
bt.dk
Brændt straffespark og drama:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx