Af Maria Christine Madsen - 26/04-18 10:38

DMIs meteorolog har en nedslående melding - og den gælder 'så langt jeg kan se'DMIs meteorolog har en nedslående melding - og den gælder 'så langt jeg kan se'

Savner du sol og varme? Så er der desværre nedslående nyt til dig.

storybild

ARKIVFOTO. (Billede: Mads Claus Rasmussen)

Der kommer nemlig til at gå en del tid, før vi får en gentagelse af de sommerlige dage fra sidste uge. Det fortæller den vagthavende meteorolog Anja Bodholdt fra DMI.

»Der bliver i hvert fald ikke i april måned, vi får sommerdagene tilbage. Der er ikke lige noget, der tegner til, at det skulle være lige oppe over,« siger hun og fortsætter:

»Så langt jeg kan se, er der ikke lige 20 grader på programmet, men der skulle da gerne være håb for det. Nu går vi jo ind i maj måned, så på et tidspunkt kommer det da forhåbentligt igen. Men jeg vil sige, at der de næste 10-12 dage ikke lige kommer noget, der tyder på det.«

I stedet betegner hun de kommende dage som 'almindeligt, klassisk aprilvejr' med byger, vestenvind og lidt kig til solen mellem drivende skyer.

Torsdag vil det endda blive krydret med lokalt tordenvejr.

»Det er lidt svært at sige, hvor tordenvejret kan ramme, men omkring den østlige del af Jylland og mod øst,« siger Anja Bodholdt.

På Twitter har DMI i et opslag beskrevet vejrskiftet fra sidste uges sommertemperaturer til denne uges kølige som 'underligt vejr'.

Årsagen skal findes en placeringen af en jetstrøm over Danmark.

»En af grundene til vejrskiftet er, at vi har de her jetstrømme, som ligger og snor sig rundt om hele jorden. For en uge siden var vi kommet på den sydlige side af en jetstrøm, hvilket er en varme side, så vi lå og fik transporteret varmen op til os,« forklarer meteorologen og fortsætter:

»Så er vi sidenhen kommet på den nordlige side af den, så vi ligger i et veststrømsbælte, som gør, at køligere vejr bare suser hen over os. Så vi må væbne os med tålmodighed.«

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forening raser mod 'Luksusfælden':...
bt.dk
Her er det nye portræt af kronprins...
bt.dk
For snurrende kameraer: Deltager i TV...
bt.dk
Lang kø: Flere biler impliceret i uheld
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx