23/03-18 13:34; Opdateret: 23/03-18 13:47

Fem havørne er døde af fugleinfluenza den seneste månedFem havørne er døde af fugleinfluenza den seneste måned

Flere rovfugle er fundet døde af fugleinfluenza, og hønseholdere opfordres til at være særligt opmærksomme.

storybild

Fem havørne er den seneste måned døde, efter de er blevet inficeret med fugleinfluenza af typen H5N6. Scanpix/Steffen Ortmann/arkiv

København. Fem havørne er inden for den seneste måned fundet døde, efter at de er blevet inficeret med fugleinfluenza af typen H5N6.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

De døde ørne er fundet ved henholdsvis Hurup og Hjardemål ved Thy samt ved Slagelse, Næstved og Maribo.

De er alle blevet obduceret hos DTU Veterinærinstituttet efter tip fra borgere, der er stødt ind i fuglene i naturen.

I både Nordtyskland og Sverige er der de seneste uger fundet fugleinfluenza i hobbyfjerkræ.

Det er ikke sket endnu i Danmark, men der er grund til at tage sine forholdsregler, lyder det.

- Vi appellerer til folk, der har høns, om at være opmærksomme. Fugleinfluenzaen er derude og tilsyneladende over hele landet, siger souschef Stig Mellergaard, Fødevarestyrelsen.

- Så når man går tur i naturen, så lad være med at direkte ud til hønsene. Men skift fodtøj eller rens det forinden.

- For der kan være fugleklatter fra inficerede fugle, som man kan slæbe med ind, siger han.

Selv om fem døde havørne lyder af meget, tyder intet på, at fugleinfluenzaen har samme omfang som sidste år.

- Sidste år så vi store sværme af troldænder, der døde. Det har vi ikke set, siger Stig Mellergaard.

Fugleinfluenza af typen H5N6 beskrives som "højpatogen", det vil sige svært dødelig.

Men der er ikke eksempler på, at influenzatypen har smittet mennesker.

Hvis man har mistanke om, at en fugl er død af fugleinfluenza, kan man melde fundet af den døde fugl til Fødevarestyrelsen via en særlig app på telefonen.

Fugleinfluenza fik stor opmærksomhed i 2005 og 2006, da varianten H5N1 spredte sig fra Kina ind over Europa.

Den spredte sig også til mennesker og resulterede i flere hundrede dødsfald.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forbrugerombudsmanden advarer: Får du...
bt.dk
Maskerede gerningsmænd læssede...
bt.dk
Spækhuggere set ved dansk havn: 'Det...
bt.dk
Drukneulykke ved Rødvig Stevns: Én...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx