Af - 11/06-15 09:29; Opdateret: 11/06-15 10:20

Danskerne: DR er for dyr og ufleksibelDanskerne: DR er for dyr og ufleksibel

Et stort flertal af danskerne mener, at medielicensen til DR er for dyr og ønsker at kunne fravælge hele eller dele af DRs kanaler og øvrige medieudbud.

storybild

Danmarks Radio er for dyr, mener et stort flertal af danskerne. De efterspørger mulighed for at kunne fravælge dele af DR's kanaler og andre medieplatforme. Flere borgerlige partier er enige. (Billede: polfoto/arkiv)

I slutspurten af valgkampen sender et massivt flertal på 72 procent af danskerne et klart signal til politikerne: Medielicensen på 2.460 kroner om året er for dyr i forhold til det indhold, DR leverer.

Samtidig bør det ifølge danskerne være muligt helt eller delvist at kunne fravælge DR, så man kun betaler for det DR-indhold, man bruger. Det viser en måling, somYouGov har for foretaget for metroxpress.

DR udskriver valg ved en fejl
DR udskriver valg ved en fejl

Danskerne har ret, mener medieordfører Ellen Trane Nørby (V).

- Medieudviklingen er vokset fra en stor samlet medielicens. Der skal være mere frit valg ,siger hun og tilføjer, at danskerne i stedet bør betale en mindre basislicens og mod betaling kunne tilvælge yderligere DR-indhold.

Medieordfører Troels Ravn (S) mener omvendt, at medielicensen, som vi kender den, er afgørende for, at DR kan følge med netop medieudviklingen.

- Danskerne fortjener alsidig og stærk public service. DR har brug for stabil finansiering for at kunne planlægge sine programmer og for at kunne hamle op med udenlandske mediemastodonter, siger han og tilføjer:

- Og så har jeg altså meget svært ved at forstå, hvorfor de borgerlige partier vil ændre i et medieforlig, som de selv var med til at indgå for et halvt år siden.

DR undskylder plan: Ville påvirke politikere
DR undskylder plan: Ville påvirke politikere

Spørgsmålet om DR's finansiering vil ifølge Henrik Søndergaard, lektor i medievidenskab ved Københavns Universitet, trænge sig stadig mere på, da mediebrugerne orienterer sig mod streamingstjenester som Netflix og frivalgspakker hos kabel-tv-udbyderne.

- Men det er ikke sikkert, at det fornuftige svar er at lave DR's finansiering om, så man kun betaler for det indhold, man bruger. Det vil betyde mindre at vælge imellem, da der ikke vil være penge til at lave de smalle programmer, og dermed udvande public service-tanken.

Liberal Alliance og DF er enige med Venstre, mens De Konservative ikke har lagt sig fast. K mener dog, at DR's aktiviteter på nettet skal begrænses af hensyn til konkurrencen med dagbladene.

Minister skal i samråd om nepotisme i DR
Minister skal i samråd om nepotisme i DR

De Radikale og SF deler Socialdemokraternes holdning. Enhedslisten er på linje, men vil finansiere DR over skatten.

Det er uklart, hvad Alternativet mener. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra partiets kulturordfører

Det nuværende medieforlig er indgået af samtlige nuværende partier i Folketinget og løber frem til 2018.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx