Af Laura Rode Nygaard - 05/08-17 19:50; Opdateret: 05/08-17 20:06

27-årig mand dræbt efter kniv- og kølleslagsmål27-årig mand dræbt efter kniv- og kølleslagsmål

En 27-årig mand er afgået ved døden efter et kniv- og kølleslagsmål i Vejgaard-området i nærheden af Aalborg. Det oplyser Nordjyllands Politi.

storybild

Et voldsomt kniv- og kølleslagsmål mellem flere personer endte fatalt lørdag aften, da en 27-årig mand blev stukket ned og dræbt.

Kort før klokken 18 fik politiet meldingen om masseslagsmålet, og godt en time senere blev den unge mand erklæret død.

Nordjyllands Politi har ikke yderligere informationer, men MXs mand på stedet melder, at der i forbindelse med slagsmålet var en større biljagt i gang. Den endte i et befærdet kryds melem Øster Allé og Langelandsgade, hvor flere biler kørte sammen. De er totaltsmadrede.

Politiet er talstærkt tilstede i skudsikre veste, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger udspillede sig et sand drama i sekunderne efter, at biljagten endte.

Her trådte en mand ud af en af bilerne, smurt ind i blod og bærende på en jernstang, oplyser et vidne til avisen.

Cirka 50 meter længere hen ad vejen lå den knivdræbte 27-årige.

I en af bilerne befandt sig også en kvinde med et cirka etårigt barn på armen. Ifølge vidnet så det ikke ud som om, at parret havde noget med slagsmålet at gøre, men blot havde været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Nordjyllands Politi ønsker ikke at kommentere sagen for nuværende.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx