Af Niels Thimmer - 20/01-14 06:19; Opdateret: 20/01-14 06:29

Kioskpasser stukket dybt i brystet med knivKioskpasser stukket dybt i brystet med kniv

25-årig mand blev mødt af to røvere efter arbejde. Han fik en blødning i lungen af knivstikket.

storybild

K.C. Minimarked ligger for enden af denne parkeringsplads - markeret med rød cirkel. (Billede: Google Street View)

En ung mand blev søndag aften overfaldet, da han forlod sit arbejde i en kiosk i Solrød Strand.

Uden for K.C. Mini Marked på Lindeholmen blev han mødt af to maskerede mænd, der ville frarøve ham dagens omsætning.

22-årig stukket ned: Indlagt på traumeafdelingen
22-årig stukket ned: Indlagt på traumeafdelingen

Den 25-årig kioskpasser kom op at toppes med de to røvere, men det lykkedes ham at slippe væk.

- Han konstaterer så efterfølgende, at han har fået et stik i højre side af brystet. Det er cirka fem centimeter dybt, og han har fået en blødning i lungen, men den er ikke klappet sammen, siger vagtchef Henrik Møller Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Tre mænd fængslet for knivstikkeri
Tre mænd fængslet for knivstikkeri

Ifølge politiet er hans tilstand stabil, men han har været i såkaldt latent livsfare.

- Han kunne være død af det, hvis han var blevet ramt et andet sted eller ikke havde fået behandling, siger vagtchefen.

Mand stukket ned i København - tre anholdt
Mand stukket ned i København - tre anholdt

Det lykkedes ikke de to røvere at slippe af sted med en eneste øre fra røveriet.

18-årig mand fængslet for knivoverfald i stillekupé
18-årig mand fængslet for knivoverfald i stillekupé

Signalementet af gerningsmændene er sparsomt - den ene bar en maske, muligvis en skimaske, mens den anden havde en sort hue på. Begge var iført mørkt tøj.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser vidner til røveriforsøget.

Politiet anholder 35-årig for knivstikkeri
Politiet anholder 35-årig for knivstikkeri

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx