Af - 15/06-17 14:35

Ost solgt i Superbrugsen og Kvickly tilbagekaldes: Risiko for mug og skimmelOst solgt i Superbrugsen og Kvickly tilbagekaldes: Risiko for mug og skimmel

Virksomheden Lactalis Danmark A/S tilbagekalder et parti Maasdammer ost på grund af risiko for skimmelvækst.

storybild

(Billede: Iris)

Det oplyser Fødevarestyrelsen, der tilføjer, at der er konstateret mug på nogle af ostene.

'Der er konstateret vækst af skimmel i nogle af pakningerne. Årsagen til væksten af skimmel er, at nogle af pakningerne ikke er tætte.'

Maasdammer osten er solgt i 'World of Delights Cph ApS samt butikker under kæderne Reitan og Coop, herunder visse Superbrugsen og Kvickly', lyder det videre.

Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at man leverer produktet tilbage til den butik, hvor det er købt, eller kasserer det.

Det er anden gang inden for en måned, at Lactalis Danmark A/S tilbagekalder osten. Den 1. juni udsendte Fødevarestyrelsen en lignende advarsel, hvor det ligeledes hed sig, at der var mug i nogle af produkterne. Af den grund konstateret Fødevarestyrelsen dengang, at osten var 'uegnet som menneskeføde'

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx