Af - 22/01-15 09:23

E-cigaretter hitter hos skolebørnE-cigaretter hitter hos skolebørn

De helt unge er med på e-cigaret-bølgen.

storybild

(Billede: Polfoto)

Næsten lige så mange børn på 15 år ryger e-cigaretter som almindelig tobak. Det viser den seneste landsdækkende skolebørnsundersøgelse, og resultatet bekræftes af Pernille Due, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed:

- Det er 15 procent af de 15-årige, der har prøvet at dampe e-cigaretter, og der er flere drenge end piger. Almindelige cigaretter ligger en lille smule højere, men det er i samme størrelsesorden.

Det fortæller forbrugermagasinet Kontant på DR1 torsdag aften.

Skolebørnsundersøgelsen 2014 er helt ny og endnu ikke offentliggjort i sin helhed. Men de første kig på tallene peger i retning af, at cirka en tredjedel af de skolebørn, der damper e-cigaretter, aldrig har været almindelige rygere.

Det er ulovligt at sælge nikotinvæske i Danmark, uanset hvor gammel kunden er. Og det er der god grund til, da det er stærkt giftigt.

- Det er så små mængder, der skal til, før det er dødeligt, blot en teskefuld er giftigt for et et-årigt barn, forklarer Sara Lindberg, reservelæge på Bispebjerg Hospital.

Selvom e-væsken er beregnet til dampning, så er der risiko for, at produktet alligevel kommer på huden eller i munden.

- Vi ser mange, der får væsken i munden ved et uheld og i høj grad også børn, der er kommet til skade, siger Sara Lindberg.

Ved Statens Institut for Folkesundhed er man bekymret for, at de elektroniske cigaretter vil skabe en nikotinafhængighed hos børn og unge.

- Når det handler om at ryge, så er det at lære at inhalere nogle af de ting som er svære, når man er ung. Og har man først lært at inhalere, så er det ikke så svært at ryge. Det de lærer med e-cigaretter er, at at inhalere noget, der smager lidt sødt og måske ikke kradser så meget i halsen og sådan, siger Pernille Due.

- Så jeg er da rigtig bekymret for, at de unge, der prøver e-cigaretter, er unge, der er på vej til at blive rygere.

I udlandet ser man kendisser som Katy Perry, Lindsay Lohan og Paris Hilton dampe på e-cigaretter, mens engelske reklamer spiller på glamour, nydelse og frihed tilsat stønnende kvinder og klubstemning.

Pernille Due mener, at man går målrettet efter de unge forbrugere:

- Man var rigtig dygtig til det på alkoholområdet, da man fandt på alkoholsodavand. Der gik det jo helt fantastisk, siger hun.

Kim Petersen er formand for Dansk e-Damper Forening, og han repræsenterer de danske e-cigaretbrugere:

- Det er et produkt til rygere, og vi går ind for en regulering på området og en kontrolinstans. Der bør ikke sælges til unger under 18 år, og branchen siger også til os, at det gør de ikke.

Forbrugerprogrammet Kontant sender i aftenens program en 13-årig pige ind i en række forskellige e-cigaretbutikker for at se, om hun kan købe nikotinvæske.

LÆS OGSÅ: Overraskede forskere: Mere kræftfremkaldende stof i e-cigaretter end i almindelige smøger

LÆS OGSÅ: Japansk rapport måske misforstået: Er E-cigaretter farligere end almindelige smøger?

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Så meget kræft giver E-cigaretter

LÆS OGSÅ: Tobaksgigant til ansatte: I må ikke ryge!

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx