22/11-17 18:46; Opdateret: 22/11-17 19:16

Borgerlige stemmer sikrer S borgmesterposten i HillerødBorgerlige stemmer sikrer S borgmesterposten i Hillerød

Venstre er gået efter indflydelse i form af udvalgsposter mod at pege på S-borgmester i Hillerød.

storybild

København. Hillerøds næste borgmester er socialdemokraten Kirsten Jensen, oplyser TV 2 Lorry.

Det står klart efter forhandlinger mellem Venstre og Socialdemokratiet.

- Nu har vi lavet en aftale, hvor Venstre og Socialdemokratiet deler magten. Vi glæder os til et bredt samarbejde i Hillerød Byråd, siger Venstres spidskandidat, Klaus Markussen, til TV 2 Lorry.

Venstre fik 10 mandater, mens Socialdemokratiet fik ni.

Det kræver 14 mandater at samle flertal i Hillerøds kommunalbestyrelse. Rød og blå blok fik hver 12 mandater.

Radikale Venstre, der fik to mandater, havde derfor muligheden for at blive tungen på vægtskålen.

Men partiet har ikke været inviteret med til forhandlinger med Socialdemokratiet og Venstre de sidste timer, oplyser TV 2 Lorry.

Ifølge Klaus Markussen var det den næstbedste mulighed at søge aktiv indflydelse mod at pege på S-borgmesteren.

- Vi har ikke været i stand til at samle et flertal for, at jeg skulle være borgmester.

- Vi ville gerne have haft borgmesterposten, men nu får vi masser af mulighed for at søge indflydelse gennem de udvalgsposter, vi har fået, siger han på TV2 News.

Ved valget i 2013 blev der sat en stopper for 16 års socialdemokratisk styre i Hillerød, da De Konservatives Dorte Meldgaard overtog borgmesterkæden efter netop Kirsten Jensen.

Det skete, selv om De Konservative blot fik tre mandater i byrådet. Socialdemokratiet var ikke i stand til at samle flertal og indgik en aftale med K.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet med nye oplysninger i...
bt.dk
'Paradise'-par havde sex på tv: Sådan...
bt.dk
FOA-formand slår fast midt i...
bt.dk
Gigantisk fiasko: Spillede Premier...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx