Af - 25/09-13 21:09

Fængsels-kendis løslades – vil sole sig i rampelysetFængsels-kendis løslades – vil sole sig i rampelyset

Kriminelle er blevet celebrities på linje med realitystjerner – blandt andet på grund af sociale medier, siger ekspert.

storybild

Klaus Riskær Pedersen, her fanget under modeugen i København. (Billede: Polfoto)

Bedrageridømte Klaus Riskær vil sole sig i mediernes rampelys fra dag ét, når han mandag løslades efter at have afsonet fem års fængsel for sine svindelnumre. Den 58-årige finansmand har via Twitter inviteret til pressemøde umiddelbart efter løsladelsen.

»Nogle kriminelle er blevet en form for celebrities på linje med Linse Kessler i 'Familien fra Bryggen' eller Amalie fra 'Paradise',« siger Stefan Kjerkegaard, lektor ved Aarhus Universitet og forsker i selvfremstilling i medierne.

LÆS OGSÅ: Dødens købmand - får en mio. i offentlig støtte

»Sociale medier har givet kriminelle mulighed for at styre fremstillingen af dem selv i langt højere grad end tidligere. Selv om man er fængslet kan man stadig 'performe' og gøre opmærksom på sig selv,« forklarer han.

Kriminel radiovært
Stefan Kjerkegaard frygter dog ikke, at kriminelle udvikler sig til idoler for unge mennesker, og samme toner lyder fra Radio 24syv, der i sommer overvejede at gøre Riskær til vært for fire debatprogrammer.

»Hvis der var tale om en person, der var dømt for noget mere voldelig kriminalitet, ville vi selvfølgelig overveje det grundigt. Men vi hylder det grundlæggende princip, at man kan starte på en frisk, når man har udstået sin straf,« fortæller kanalens direktør Jørgen Ramskov.

LÆS OGSÅ: Radio24syv: Det er alvor med praktikant Riskær

Men personer med mere voldelig baggrund forsøger også at styre fremstillingen af dem selv, påpeger Stefan Kjerkegaard. Da rockeren Brian Sandberg angiveligt skiftede fra HA til Bandidos blev det eksempelvis omtalt massivt i pressen.

»Det er svært at få medierne til at udøve selvjustits i forhold til, om de omtaler den slags,« konstaterer forskeren.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx