Af Enna Sofie Vendelbo Petersen - 04/05-18 22:30

Indvandrere blev spurgt om homoseksualitet - svaret vil komme bag på de flesteIndvandrere blev spurgt om homoseksualitet - svaret vil komme bag på de fleste

storybild

Der har for længe været fokus på at fremhæve forskelle fremfor ligheder blandt 'danskere' og 'indvandrere'. Især retorikken blandt politikere og fokus hos de danske medier har været med til at skabe et større skel mellem 'os og dem'.

Alle mennesker kategoriserer og har fordomme om andre mennesker, men vi bør samtidig vide, at det er irrationelt, da det aldrig er muligt at dømme et menneske eller en gruppes handlinger ud fra ét andet eller andre menneskers handlinger.

Medborgerskabsundersøgelsen, udført på vegne af Udlændinge- og Integrationsministeriet i 2017, er med til at vise, at vi bør lægge mere vægt på vores ligheder.

Undersøgelsen er bygget på en lang række fordomsprægede spørgsmål om forskelligheder på 'Dansk', 'Indvandrere' og 'Efterkommere', når det kommer til værdier som ligestilling, ytringsfrihed, diskrimination og børneopdragelse med mere.

Resultaterne i undersøgelsen viser næsten gennemgående, at de fordomme, som undersøgelsen er bygget på, ikke stemmer overens med realiteterne.

Et af spørgsmålene lyder: 'Hvor vigtigt er det for dig at opdrage dit barn til at støtte ligestilling mellem mænd og kvinder?'. Resultatet på dette spørgsmål tyder på, at værdien om ligestilling mellem mænd og kvinder anses som vigtigere for respondenterne under kategorierne 'Indvandrere' og 'Efterkommere', end for dem i kategorien 'Dansk'. 73 pct. af respondenter i kategorien 'Dansk' har svaret, at de finder det 'Meget vigtigt', hvor 71 pct. af 'Efterkommere' har besvaret, at det er 'meget vigtigt'. Til sidst har hele 73 pct. af respondenterne 'Indvandrere' svaret, at de finder det 'Meget vigtigt'.

Spørgsmålet 'Hvor enig eller uenig er du i, at folk i Danmark skal have samme rettigheder uanset seksuel orientering' (herunder homoseksualitet) fremhæver endnu en lighed mellem bosatte i Danmark. Her har 78 pct. i kategorien 'Indvandrere' svaret, at de er 'helt enige', hvor 80 pct. i kategorien 'Dansk' og 83 pct. 'Efterkommere' har besvaret samme.

Medborgerskabsrapporten tegner generelt et markant andet billede af integrationen i Danmark. Et langt mere positivt, som står i stærk kontrast til regeringens retorik og agenda, der har forsøgt at legitimere restriktioner mod en minoritetsgruppe i Danmark. Det tyder på, at vi bør begynde at punktere nogen af disse fordomme og idéer om forskelligheder og i stedet begynde at italesætte og fokusere på det, vi har til fælles – for vi har uden tvivl en hel masse ligheder.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skud affyret i boligområde
bt.dk
Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
Meghan Markles halvsøster afbrudt...
bt.dk
Tv-ekspert stiktosset over p-afgift:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx