21/03-18 15:19; Opdateret: 21/03-18 16:29

Sådan får du dine høretelefoner til at holde længere: Ét problem er 'overraskende stort'Sådan får du dine høretelefoner til at holde længere: Ét problem er 'overraskende stort'

Ørepropperne i høretelefonen er ikke renere, end ens ører er. Og det er faktisk et overraskende stort problem for holdbarheden.

storybild

Gå efter høretelefoner med IP-klassificering, som angiver, hvad og hvor meget de er designet til at modstå, som vand, vandtryk, støv og lignende, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk. Free/Colourbox

København. Skratter sangen, eller falder lyden ud i den ene side, når du bruger dine høretelefoner, kan det være på tide at udskifte dem.

Høretelefoner er finmekanik, og derfor skal de behandles varsomt, hvis man vil spare sig fra at købe et nyt par hver anden måned.

Det gælder især in-ear-høretelefoner, fortæller landechefen for Hi-Fi Klubben i Danmark, Henrik Wieben.

- Hvis man bare propper høretelefonerne ned i en stram bukselomme og hiver i ledningen, når du skal have dem op, så får de et ryk, der hvor den lillebitte ledning går ind i selve høretelefonerne eller ved stikket til telefonen.

- Vi ser forholdsvis mange gange, at ledningen er brækket i stykker de steder - nogle gange stikker kobbertråden ud af ledningen.

Sno derfor høretelefonerne til det, der svarer til tre-fire fingre, og læg dem løst, råder Henrik Wieben.

- Snor du ledningen lidt pænt, gør det en del for holdbarheden på lang sigt, i forhold til hvis du bare popper dem ned, så de ligger som en fuglerede, siger han og tilføjer:

- Snor man høretelefonerne om sin telefon, som har en skarp kant, så er det heller ikke specielt godt for ledningen.

Også ørevoks kan forpurre høretelefonernes holdbarhed. Ørepropperne er ikke renere, end ens ører er. Og det er faktisk et overraskende stort problem for holdbarheden, siger Henrik Wieben.

- Inde i højttaleren sidder der et lille gitter, og ørevoks kan også sætte sig der, og det går de i stykker af - lyden bliver også dårligere, forklarer han.

Hører man musik, mens man pumper jern eller løber en tur, skal man være opmærksom på, om høretelefonerne overhovedet kan tåle vand, da man sveder en del, når man træner.

Bruger man sine høretelefoner, når man dyrker sport, kan man gå efter nogle med IP-klassificering.

Det angiver nemlig, hvad og hvor meget de er produceret til at modstå, som vand, vandtryk, støv og lignende, fortæller Mikkel William Nielsen, projektleder for Test og Analyse i Forbrugerrådet Tænk.

- Nogle høretelefoner er ikke designet til at modstå saltholdigt sved, og derfor kan de på længere sigt risikere at gå i stykker efter sportsbrug, forklarer han og fortsætter:

- Det kan være en idé at vælge høretelefoner, hvor producenten angiver, om de er målrettet til sportsbrug, samt om de er vand- og svedafvisende. Vandafvisende høretelefoner har også den fordel, at du ikke skal blive bekymret for holdbarheden, hvis du er udenfor med dem, og det begynder at regne, siger Mikkel William Nielsen.

 

Fakta: Hold styr på høretelefonerne

- Rens øreproppen i høretelefonerne med en vatpind fugtet med lidt sæbevand. I specielt grelle tilfælde kan man prøve med lidt sprit, men man skal være forsigtig - sprit kan godt opløse lim og maling.

- Vend øreproppen nedad, så vandet eller spritten ikke løber ind i gitteret.

- Pas på ikke at få hevet, trukket og flået for meget i høretelefonerne.

- Pak dem ordentligt sammen efter brug, og læg dem eventuelt i et etui.

Kilder: Forbrugerrådet Tænk, Hi-Fi Klubben.

/ritzau fokus/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet advarer: Det her tilbud ER...
bt.dk
Kaos i myldretiden på flere motorveje...
bt.dk
Se kortet: Disse byer mister deres...
bt.dk
Farvel og tak: 24.000 danskere...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx